Annonce

Annonce

Svar: Forholdet mellem mine drenge


26. august 2014

Kategori:
Alder:
4 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mette

Det er rigtig vigtigt, at tage søskendejalousi alvorligt, og der er ingen tvivl om, at S nogle gange er rigtig træt af sin lillebror. Og det kan man godt forstå - han ser jo hvor højt du elsker J. Som du selv skriver, så er han "glad det meste af tiden, siger en masse søde ord og er generelt bare dejlig". Og jeg er overbevist om, at når du kikker på J, så har du et særligt blik, når du smiler til ham, så er det et særligt smil, når du taler til ham, så er det i et særligt toneleje osv. Og det er naturligvis rigtig hårdt for S at se på.

Ikke at du ikke også elsker ham, for det ved jeg at du gør! Og du fortæller ham det ofte og gerne. Du prioriterer højt at S også skal føle sig set og mødt, du prioriterer tid sammen med ham osv. Og det er alt sammen super godt - men det ændrer ikke ved den følelse, der naturligt opstår i ham, når han ser dig sammen med J, nemlig følelsen "de to har noget sammen, som jeg ikke er en del af" og det gør naturligt ondt. Og det er det, som S giver udtryk for, når han opfører sig dårligt overfor J og det er det han giver udtryk for, når han siger at han ikke savner J.

Det er rigtig vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du reagerer overfor S. Han skal naturligvis have at vide, at han ikke må slå og sparke, og der skal naturligvis være nogle regler for hvordan det er at være sammen i jeres familie. I er en familie og familien skal fungere og det betyder, at man skal opføre sig ordentligt overfor hinanden. Det kan også være nødvendigt at sende S på værelset, hvis han direkte og helt bevidst slår eller sparker J, fordi han her tydeligt overskrider en grænse og han ved at det er forkert - og I synes bestemt ikke at det er sjovt. I en sådan situation må I gerne bruge en time-out. Det er naturligvis vigtigt at S lærer, at det ikke er okay at behandle J på denne måde.

Men hvordan reagerer I og andre voksne, når S f.eks. siger at han ikke savner J? Svarer I f.eks. "det er ikke pænt at sige sådan" eller "det mener du jo ikke"? Prøv i stedet at sætte ord på de ...


Annonce

... følelser han har "du synes det er rigtig dejligt, at det bare er os to, som er sammen?" og anerkende disse følelser "jeg synes også, det er rigtig dejligt at være sammen med dig.

Du har fortalt mig, at du selv skændtes en del med din søster, da I var børn. Og jeg tænker, at det kan være en rigtig god idé at tale med S omkring det. Sætte ord på, at du genkender nogle af de følelser han har, og at du udmærket forstår, at han nogle gange kan blive både vred og ked af det. Du kan måske endda fortælle ham om nogle af de ting, du gjorde for at irritere din søster, fordi du var så træt af hende nogle gange … Det vil give ham en følelse af, at du forstår ham fuldt ud og at de følelser han har er okay.

Det kan være grobund for en samtale mellem jer. Med den alder han har, så kan I også nogle gange få ham til at sætte lidt flere ord på. Han kan måske godt fortælle, hvorfor J irriterer ham så meget, og I kan måske lave nogle aftaler om, hvordan I kan hjælpe dem begge, så det bliver lidt sjovere at være brødre. Måske skal storebror f.eks. have lov til at have sit værelse for sig selv, så lillebror ikke bare kan gå derind og lege med hans ting… Og visse ting skal måske være storebrors, som lillebror slet ikke må lege med.

En lille vigtig rolle for storebror lige nu, fordi I også venter en lille ny mere, kunne måske være at hjælpe med til at sortere legetøj - hvad kan lillebror arve af hans og hvad beholder han selv. Og hvad må baby få og hvad må baby ikke få…


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er vigtigt at I møder jeres børn hver især og fortæller dem igen og igen, hvorfor de er noget særligt. Det er vigtigt, at de vokser op og føler at ingen kan tage deres plads:)

- Jeg vil igen anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse", som udkommer den 9. september. Derudover vil du måske kunne få noget ud af at læse "Søskende" af Margrethe Brun Hansen.

Jeg håber, at du lige nu kan bruge mine tanker lidt videre - og at du kan bruge dette svar sammen med det tidligere svar, jeg har sendt dig:)

Fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce