Brev:
Vil ikke far :-(

Kære Helen
Tak for dit svar vedr. etablering af dagsrytme - det går overordnet set den rigtige vej, synes jeg :-)
Mit spørgsmål denne gang drejer sig om noget helt andet end mad og søvn:
Frederik, som nærmer sig 7 mdr., har i nogle uger nu været meget afvisende overfor sin far. Han bliver hurtigt ked af det, når han er oppe hos sin far, det samme gør sig gældende, når far ligger på gulvet og leger med ham m.v. Han er heller ikke meget for at få mad af sin far (bortset fra aften/natflasken, som han stort set får i søvne). Frederik søger mig hele tiden, og bliver frustreret og ked af det, hvis det er hans far, der tager ham i stedet for mig.
Det er rigtig frustrerende for både mig og Frederiks far, og det skærer mig ærlig talt i hjertet, da jeg kan se, at Frederiks far bliver meget påvirket af Frederiks afvisning.
Lidt baggrund vedr. Frederiks tilknytning til os forældre (og storebror):
I de første tre måneder af Frederiks liv var jeg sygemeldt med en fødselsdepression, og derfor overtog Frederiks far barslen. Det betød i praksis, at vi begge var hjemme med Frederik i de første tre måneder, og Frederiks far var mindst en lige så stor omsorgsperson som mig (i starten nok i højere grad faktisk).
Herefter begyndte Frederiks far på arbejde igen, mens jeg fortsatte barslen. Der var dog fortsat en god og stærk ...
... relation mellem far og søn. Over sommeren synes der dog at være sket en ændring. For knap en måned siden var Frederiks far en uge i Italien, mens jeg og vores drenge var i sommerhus. Da Frederiks far kom hjem igen, var det tydeligt at se, at Frederik havde lidt svært ved at forholde sig til ham, og det er ligesom bare fortsat.
Jeg og Frederiks far ønsker naturligvis, at vi begge skal have en tæt relation til vores søn, men lige nu er det altså bare mor, mor, mor... Frederik synes at være tæt knyttet og helt tryg ved sin storebror på 7 år, og det glæder jo mit moderhjerte :-)
Lige nu er situationen, at det faktisk er nemmere, når jeg er alene med Frederik (og storebror), og at når far kommer hjem fra arbejde, har vi pludselig en ret utilfreds Frederik (i øvrigt er han ret utilfreds i øjeblikket, da han har stort besvær med at trille, hvilket tydeligvis frustrerer ham).
Jeg synes som sagt, det er rigtig synd for Frederiks far, at hans søn slet ikke vil ham i øjeblikket. Og det har naturligvis også den konsekvens, at jeg ikke rigtig "tør" overlade Frederik til sin far, da jeg er bekymret for, at det ender i skrig og skrål. Og det begrænser jo min i forvejen sparsomme børnefri tid yderligere.
Så jeg er meget interesseret i at høre dine overvejelser og også meget gerne nogle brugbare råd :-)
Bedste hilsner fra
Frederiks mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.