Annonce

Annonce

Svar: Pasning første gang


1. september 2014

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære Es mor og far

Tak for jeres brev - det lyder hyggeligt med en aften i byen for jer:) Og det er rigtig dejligt, at bedsteforældrene står klar til at passe.

Det er en god idé, hvis I kan være sammen med bedsteforældrene op til, så de har set hinanden og derfor ikke virker helt fremmede for jeres datter. Jo mere de ses, jo mere tryg vil hun være ved dem. De er også en god idé at bedsteforældrene er hos jer en aften og ser, hvordan jeres aftenrutiner er, så de kan forsøge at gøre tingene nogenlunde, som I plejer at gøre det. Jo mere genkendelighed, jo mere tryg vil jeres datter være.

Ud fra jeres tidligere brev, så mener jeg, at jeres datter normalt både ammes og får flaske, når hun skal sove om aftenen. Hvis hun kun blev ammet, så ville dette være den største udfordring for bedsteforældrene, som af gode grunde ikke kan amme - og jeres datter vil naturligt kunne blive rigtig ked af det, hvis hun søger brystet og ikke kan få det. Men da hun også er vant til at få flaske, så er det noget lettere for bedsteforældrene, fordi de jo kan give hende flasken, som hun plejer at få og er helt tryg ved. Forskellen mellem om I putter, eller om de putter, er derfor ikke så stor, som hvis jeres datter kun fik bryst…

Da jeres datter plejer at blive vugget i favn kan farmor og farfar naturligvis forsøge at gøre dette. De kan også lægge sig med hende eller lade hende falde i søvn i deres favn i stuen eller trille en aftentur med hende i barnevognen. Det er uden betydning - det vigtigste er at hun er så tryg som muligt, og de må gøre det, de fornemmer vil virke bedst.

Det er bestemt ikke "for sent" at lade hende passe af andre - faktisk er det jo ikke hendes behov, men jeres behov at komme i byen en aften. Det er helt okay, jeg forstår godt jeres behov for ...


Annonce

... dette, og det er som sagt fint, at jeres datter kan passes af sine bedsteforældre, men det er vigtigt at I ved, at hun ikke har brug for at "lære at blive passet" - hun bliver passet, fordi I har brug for at komme i byen:)

Ofte er det lettere at passe hende om dagen… Det vil være lidt lettere, hvis det var en frokostaftale I lavede, hvor farmor og farfar passede hende i dagtimerne. Her er det lettere at aktivere hende, aflede hende og stimulere hende og putte hende i barnevognen og trille en tur - om aftenen vil hun naturligt være træt og have ekstra meget brug for at putte og brug for mor og brystet. Derfor vil det være sandsynligt, at hun græder og protesterer lidt mere om aftenen, end hvis hun blev passet om dagen. Det er her rigtig vigtigt, at farmor og farfar kan bevare roen og trøste, nusse, vugge osv. som hun nu viser behov for. Og naturligvis - ikke kæmper unødigt med hende, hvis hun virkeligt er ked af det og har brug for sin mor:)


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Lav en aftale med bedsteforældrene om at de ringer eller sms´er til jer og I ringer ikke til dem. Lad dem give besked. Hvis I ringer, så kan I være sikre på at ringe lige på det tidspunkt, hvor hun er ked af det og resten af aftenen har hun faktisk været super glad og haft det godt. Lav derfor en aftale om, at de giver jer besked - både hvis I er nødt til at komme hjem eller hvis alt går godt og lillepigen sover:)

Det er altid lidt svært den første gang ens barn skal passes og der er rigtig mange tanker - vil de kunne aflæse hende, forstå hende, vil hun tage imod mælken, vil de kunne trøste osv. I må stole på, at farmor og farfar vil hende det allerbedste og vil være super søde ved hende - og at de kontakter jer, hvis det viser sig, at det er for meget for hende.

Håber I kan bruge dette videre, god fornøjelse :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce