Brev:
Vil ikke sove om dagen og sover for lidt

Kære Helen,
tak for dit gode og grundige svar.
Efterfølgende er det gået op for mig, at den primære grund til, at min datter er så urolig og ked af det om aftenen, nok er, at hun sover alt, alt for lidt om dagen. Og det gør mig både ked af det og urolig. Jeg synes, det er så synd for hende, at hun skal blive så udkørt og overtræt, og jeg er bange for, hvordan det kan påvirke hendes udvikling.
Hun sover godt om natten - typisk fra 22-23-tiden (ja, før kan vi ikke få hende til at falde til ro) til 6.30, nogle gange 7.30 og en enkelt dag 8.30 - afbrudt af to amninger, nogle gange tre.
Dagen er en helt anden historie. Der er ikke meget mønster i den måde, hun sover her, men de fleste dage, sover hun to til tre lure i løbet af formiddagen/dagen, men af meget varieret længde. Nogle dage kun en halv time, andre dage halvanden eller op til to timer. Men i dag har hun for eksempel kun sovet én lur - det var fra klokken 10.00 til 11.30, hvor jeg kørte hende tur i barnevognen. Hun er netop faldet i søvn, og klokken er 23.00. Hun har desuden sovet fem powernaps af ca. 10 minutters varighed i løbet af dagen (en under amning, to efter amning og to, mens hun sad hos mig, og jeg sang for hende, mens jeg hoppede på vores træningsbold). Så sammenlagt sover hun jo alt, alt for lidt.
Jeg har købt din bog om søvn, men har dig ikke fået læst den hele endnu. Jeg har også læst forskelige svar, du har skrevet til andre mødre herinde. Mine tanker omkring min datter er, at jeg har et kvikt og nysgerrigt barn - hun kigger rundt på alting med store, store øjne - for eksempel hvis hun er faldet i søvn på mig, og jeg forsøger at lægge hende ned i hendes lift: PLING, så åbner hun øjnene og kigger og kigger og kigger. Jeg tror altså, at hun har brug for hjælp til at lukke verden ude og sove. Jeg ved bare ikke helt, hvordan jeg skal hjælpe hende.
I løbet af dagen har hun mange gode perioder, hvor hun er glad og levende, men lige så hurtigt kan det skifte til, at hun bliver træt og ulykkelig, og det er jo helt forståeligt.
Jeg kan læse, at det er en god ide at følge det samme mønster, hver gang hun skal puttes. For eksempel: ...
... pusle-svøbe-amme-putte med sang etc. Det tror jeg, jeg har gjort for lidt ud af - vi har ikke putteritualer. Men jeg synes også, at det er svært at gennemføre - for hvad gør jeg, når jeg har lagt min datter i sin seng, og hun græder og ikke vil sove. Så tager jeg hende selvfølgelig op og prøver at trøste hende og få hende til at falde til ro. Hvis hun ikke vil det, skal jeg så starte forfra med pusle-svøbe-amme-putte, for at det virker? For så kan der jo gå rigtig lang tid, før hun får noget søvn.
Lige nu sover hun tre forskellige steder: i sin seng ved siden af mig (om natten), i sin lift og sin lift i barnevognen (når jeg går tur med hende). Er det for mange steder? Skal jeg fx begynde konsekvent at putte hende i hendes seng herhjemme? Hun er bare ret glad for sin lift. Hun smiler ofte, når hun ligger i den om dagen.
Jeg prøver at være opmærksom på hendes forskellige bevidsthedsstadier, men jeg synes, at det er svært - især oplever jeg hende kun døsig under amning. Betyder det, at jeg skal tage hende fra brystet og prøve at putte hende, selvom hun ikke selv har sluppet brystet?
Jeg har overvejet, om vi skal købe en slyngevugge, fordi hun så dels kan blive vugget i søvn, og vi dels kan lukke verden lidt ude for hende. Synes du det, vil være en god ide? Lige nu synes jeg ikke, jeg kan se et mønster i, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når jeg skal få hende til at sove. Nogle gange kan jeg vugge hende i søvn i liften, nogle gange falder hun i søvn i barnevognen, nogle gange virker det, at hun falder i søvn hos mig og sover videre, når jeg lægger hende fra mig. Andre gange virker ingen af delene.
Jeg er også bekymret for, om det kan skyldes, at hun får for lidt mælk. Det er jo svært at måle, når jeg ammer. Men indtil videre har hun taget fint på - det blev senest tjekket til 5-ugers undersøgelsen, hun er syv uger nu. Ved fem-ugers undersøgelsen vejede hun 4.870 kg og var 59 cm lang. Hun vejede 4.008 kg og var 55 cm lang, da hun blev født.
Åh, jeg synes, at det er svært og hårdt.
Håber, du kan finde rundt i min lange mail - jeg er lidt træt.
Tusind tak for hjælpen,
Mange hilsner
Marie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder