Brev:

Tryg tilknytning?

---

Kære Helen,

Da jeg lokkede ind på min profil for at sende dig denne besked, stod der, at mit abonnement snart ville udløbe. Det kan da nok være, at jeg fik forlænget det prompte, for det er dog det bedste abonnement, jeg til dato har haft! :-)

Tak for dit seneste svar ang. Bertram og pottebrug. Bertram syntes, at den nye fine potte var rigtig spændende... at putte legoklodser i. Man kan også have den på hovedet som en hat! Men, sidde på den - nej, ellers tak. Så, pottebrug til den egentlige formål, tager vi op igen, når han har nogle flere år/måneder på bagen :-)

Nu til spørgsmålet:

Jeg er nok lidt studie- og arbejdsskadet! Måske!
Jeg sidder nu igen, igen og læser om Bowlby, Aintsworth og Mahler. Det der med tilknytningsadfærd - og tilknytningsmønstre er jo rigtig spændende. Men, jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, hvordan vores Bertram på 22 mrd. er tilknyttet. Nogle gange blir jeg lidt i tvivl og også lidt bekymret?

Han reagerer altid temmeligt spøjst, når jeg f.eks. henter ham i dagpleje. Samme reaktion forekommer, når hans bedsteforældre (dem alle 4, som han er meget tæt knyttet til), kommer på besøg.

Han bliver tydeligvis meget glad og begejstret, når han ser dem, eller min mand/jeg. Men, han vil IKKE op til os, ligesom han ikke vil kysses eller krammes. Han skubber os væk og vil ned. Derimod danser og hopper han rundt om sig selv, mens han klapper i hænderen og siger høje, glade lyde. Herefter trækker han f.eks. afsted med farmor, for at hun skal se hans legetøj på værelset. Henter jeg ham i dagpleje, så er det på samme måde, han reagerer. Danser rundt og skal vise mig ting og legetøj. Det virker næsten som om, at han ikke aner, hvad han skal stille op med slog selv?

Synes dog, at jeg altid hører vores venner fortælle, at deres børn kysser og krammer, når de henter dem fra institution.

Det skal siges, at Bertram altid har "været lidt nærrig" med kys og kram, og alligevel er han en meget kærlig dreng. Han elsker f.eks at blive nusset, når vi sidder og læser bøger, og hans måde at vise kærlighed på, er ved at komme over og ae os i håret, mens han siger "ae ae". Kys og kram skal han ha, hvad end han gider eller ej, så vi plejer at snige os til dem, når vi leger. ...

---

---

... Kysse-monsteret kommer forbi vores hjem, flere gange dagligt ;-)

Vi får dog altid et "goddag og godnat-møs" af ham, så helt nærrig, er han ikke :-)

Når vi kommer ud i uvante omgivelser, skal han altid se situationen an, inden han er klar til at komme med og lege. Nye mennesker blir studeret nøje fra vores arm, inden han henvender sig til dem - men generelt er han en meget glad og tillidsfuld dreng. En del mennesker i bus og metro får da også et "hej" med på vejen :-)

Da vi kørte ham ind i dagplejen (som består af vores familie), græd han hjerteskærende, når jeg skulle gå. Dette stoppede dog kort efter jeg var gået, og han var glad og tryk ved at være der. Han er der ca. fra 9-14, hver dag. Efter et par uger begyndte han blot at vinke til mig og sige "hej hej", når jeg skulle gå. Han er rigtig glad for sin dagplejefamilie.

Men, jeg er i tvivl om, om vores dreng er trygt tilknyttet os, når han reagerer som han gør, når han "genforenes" med os? Er han ambivalent i sin tilknytning?

Jeg er ikke den perfekte mor!

Mit overskud slipper til tider op, og jeg får råbt lidt for højt.
Bertram har fået lidt for meget glasmad, da han var 8-10 måneder. Ja, jeg kan sågar finde på at bage boller fra "færdigpakker". Jeg har også engang sneget mig til en 10 minuttes blunder, mens vi så et afsnit af postmand Per. Jeg glemmer at skolde hans sutter dagligt, og jeg kan ikke overskue at fingremale med ham, mere end en gang hver 2. måned. Nogle gange springer jeg et vers over i "hjulene på bussen" og vi burde virkelig også gå noget mere i svømmehallen!

Jeg er ikke den perfekte mor, men jeg forsøger at være dem bedste mor for Bertram, og jeg vil mene, at jeg er nærværende og empatisk mor.

Vi ser efterhånden mere og mere til en selvstændig, stædig, frustreret og hidsig 2 årig dreng, og vi forsøger altid at se tingene fra hans perspektiv og forstå, hvad han forsøger at fortælle os. Men, jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vores tålmodighed aldrig slipper op.

Vi er ikke perfekte, men vi bestræber os altid på at gøre vores bedste, og være gode forældre - og rollemodeller for Bertram.
Men, er det mon nok til, at Bertram er trygt tillnyttet os?

Endnu engang TAK for dine super fyldestgørende svar :-)

Mange hilsner,
Mor M

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---