Svar: Aktive drenge
Kære trætte mor
Tak for dit brev - jeg kan godt forstå at du er træt, for det er virkelig opslidende, når børnene skændes, driller og slås igen og igen og igen og… Jeg kender det godt!
Og ja - et eller andet sted, så er vi nok nødt til at acceptere at vores børn har indbyrdes konflikter. Søskende er jo rivaler og slås om at blive set af deres forældre, de slås om forældrenes kærlighed og slås for at finde deres plads i familien. MEN, når det er sagt, så er det rigtig vigtigt at I stadig forsøger at holde lidt øje med, hvad der egentlig foregår og hvor dybt det stikker.
For de må jo ikke gøre hinanden ondt og det kan meget hurtigt kamme over. Det der starter som en leg, et lille dask eller skub, kan meget hurtigt kamme over, så de ender i en reel slåskamp og det er ikke godt - det skal helst ikke ske. Og ofte vil børnene ende med at slås på en måde, hvor de faktisk ikke er sjovt, men hvor de ikke selv kan sige fra.. Derfor skal du se på dem, se på deres ansigtsudtryk - ser de sammenbidte ud i ansigtet, så skal du gribe ind - smiler de begge to, så kan de klare det selv lidt endnu.
Det er vigtigt at du ikke møder dem med skrig og råb, men prøver at bevare roen, når de ikke kan. Når drengene slås og skændes, så skal du prøve at møde dem med beroligelse og gerne fysisk kontakt. Det vil være rigtig godt, hvis du kan komme til at røre ved dem begge to, så de mærker dig og hvis du kan sætte dig ned i øjenhøjde og få øjenkontakt med dem. Det er vigtigt at du lyder bestemt, men stadig rolig. De skal få fornemmelsen af at "hjælpen er på vej".
Det er rigtig vigtigt, at du er opmærksom ikke per automatik at tænke "sådan er drenge" eller "de leger jo bare", som man naturligt meget hurtigt kan komme til. Det er en rigtig svær balance, for en gang imellem skal du naturligvis give dem frihed til at løse deres uoverensstemmelser selv og hvis det er overstået på 20 sekunder og de så er blevet enige om, hvordan de kommer videre, så er ...
... det super. Men de gange, hvor de ikke er i stand til at komme videre, hvor de har brug for hjælp, for at de ikke skal udvikle sig for voldsomt, her skal du naturligvis være der og gribe ind.
Det er vigtigt at du giver dem begge mulighed for at sætte ord på, hvad der sker og at du lytter til dem begge. De må ikke føle at du tager parti eller at du lytter til sladder "det var ham der begyndte". Som du selv nævner, så har du ikke altid været der og ved derfor ikke præcist hvad der er foregået og som du også nævner, så er de ofte lige gode om det - den ene dag, starter den ene, den næste dag den anden. Hvis du tager parti, så vil den der får din medfølelse jo fryde sig over at den anden bliver straffet og det er ofte ikke fair:)
Hjælp dem med at sætte ord på. De er stadig ikke så gamle, så det er naturligt svært for dem at sætte ord på hvad de føler og tænker - og i stedet bruger de så deres fysisk og begynder at skubbe, slå, sparke. Prøv at hjælpe dem med at bruge ord i stedet "prøv at fortælle, hvorfor du bliver så vred?" eller "du blev vred fordi han tog bolden og du ville lege med den?", så de lærer at kommunikere i stedet for at slås.
Nogle gange kan børn også lære at sige "stop!". Når man siger stop, så er det ikke sjovt mere. Samtidig kan du høre, når der bliver sagt stop og kan derfor nå at komme til og hjælpe dem med at komme videre og få løst konflikten før den trapper for meget op.
Og så kan det også nogle gange være nødvendigt at skille dem ad - "du sætter dig her og du er her", ligesom du også skal anerkende, at de måske ikke altid er i humør til at lege sammen. Det er helt okay at have brug for en pause fra hinanden, man behøver ikke lege sammen hver dag og hele tiden, bare fordi man er søskende.
Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre :) Derudover vil jeg anbefale min nyeste bog, som udkommer i morgen "Helens bog om børn og opdragelse". I den er også et kapitel om at skabe et godt søskendeforhold:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S