Annonce

Annonce

Svar: Mad, gylp og rytme


9. september 2014

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor til den dejligste dreng:)

Dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar, og at det gav lidt ro med på vejen - håber at jeg kan gøre det samme i dag:)

De fleste børn vil begynde at gylpe mindre i takt med, at de begynder med skemad. Grød og mos vil naturligt ligge lidt tungere i maven og sandsynligheden for tilbageløb er derfor mindre. Nogle børn fortsætter dog med at gylpe, selvom de får mere og mere rigtig mad - og er det tilfældet, skal du naturligvis drøfte det med jeres læge.

Mange børn vil også have tendens til at vægtstagnere i den periode, hvor de starter op med skemad. Det er helt normalt, men stille og roligt vil din dreng begynde at tage godt på igen. Det er sådan at skemaden skal komme ud over hans vanlige indtag af mælk - skemaden skal altså ikke erstatte hans mælkeindtag, han skal drikke ligeså mange flasker som han plejer og derudover får han så lidt skemad. På den måde vil du sandsynligvis opleve, at han igen begynder at tage på:)

Jeg anbefaler normalt at man starter op med skemad om dagen, fordi det er min erfaring at det giver mindre uro i maven - og dermed mindre uro om natten og altså bedre nattesøvn. Men, hvis du oplever at det fungerer bedre med skemaden om aftenen, fordi din dreng måske på det tidspunkt bedre kan holde det i sig og ikke gylper så meget, så er det helt fint, så må du gerne gøre sådan.

Måske er han så småt ved at være klar til to måltider skemad dagligt og det vil være rigtig fint at han netop spiser 4-5 skefuld og max ½ dl. af gangen. Det er bedre at give ham ½ dl. to gange dagligt end at give ham 1 dl. en gang dagligt. Hvis du giver ham to gange dagligt, så kan du varierer hans indtag, så han får både lidt grød og lidt mos og på den måde spiser varieret og tilbydes forskellige næringsstoffer:)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur måske kl 12.30-13 - det afhænger af hvor lang en formiddagslur han tager og hvor sent den ligger.

Eftermiddag 16: Flaske

Sover dagens 3. lur som ofte er dagens korteste lur

Aften 18: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos og vand af kop

Flaske og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet her varierer også lidt efter, hvor lang og hvor sen hans 3. lur er. (Og ...


Annonce

... hvis han lige nu først sover kl 21-22, så er det helt i orden)

Sen aften eller først på natten 23-01: Flaske

Midt nat: Evt. flaske - se nedenfor

Du fortæller at han ofte spiser 5 flasker i døgnet - i min dagsplan er der faktisk plads til 6 flasker, evt. 7 - og du må gerne prøve at tilbyde ham en flaske ekstra i døgnet, for at se om han vil have det jf dagsplanen. Det er helt okay, at han måske spiser en flaske på 150-180 ml og ikke tager 210 ml af gangen. Det vil ofte være sådan - ikke endnu, men på sigt - at han begynder at spise større mængder skemad og derfor nogle gange drikker lidt mindre mælk, men flasken skal stadig tilbydes. Når han bliver 7 måneder, vil han måske spise en god portion mos til frokost og drikke vand af kop - han skal her stadig have sin flaske før middagsluren, men vil måske kun drikke 150 ml mælk netop fordi han har spist en god frokost.

Du fortæller at han ofte puttes kl 21-22 - og måske vil hans aftenrytme være sådan, at han tilbydes grøntsagsmos omkring kl 18-19, er vågen, leger og er aktiv og så får han en flaske kl 21.30 og puttes til natten og får så en flaske i løbet af natten. Det vil også være helt okay.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis han sover igennem fra kl 22 til 06, så behøver du ikke vække ham midt nat, for at give ham mælk - men på sigt vil hans rytme sandsynligvis ændre sig og her kan et være en god idé at holde fast i at han får en flaske sen aften f.eks. mellem kl 22-23. Det er en god idé at tilbyde ham en flaske sen aften, så han fyldes ekstra op der og kommer ind i en rytme med at få mælk her - man kalder dette for et drømmemåltid.

Det vil også være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner, sammen med vand af kop og så tilbydes flaske før hver lur. Mælk skal stadig indgå som en fast del af hans putteritual. Så på sigt - sove, op at spise, være aktiv og lege, flaske og puttes til at sove.

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner og opskrifter og jeg guider dig igennem måned for måned, hvad han må få, hvordan du kan lave det osv.

Det er helt okay at han stadig er gladest for flasken med den lidt mindre sut. Det vigtigste er at han får sin mælk og at det ikke går for hurtigt for ham. Hvis det går for hurtigt, vil han blot gylpe mere, han vil blive irriteret på flasken og det er der ingen grund til:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat god appetit :)

Og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce