Annonce

Annonce

Brev:

Trivsel i vuggestue


11. september 2014

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Trivsel i vuggestue

Kære Helen

Det er lang tid siden jeg har skrevet til dig, men jeg har nu brug for din kyndige vejledning.

Min skønne søn nærmer sig snart et år, som en uge faktisk. Han er en glad, aktiv og nysgerrig dreng med fart på det meste af dagen. Han har meget fokus på det grovmotoriske. Kravler, går med gå-vogn og rundt om alle møbler. Man kan se på ham at han gør sig klar til snart at begynde at gå. Han spiser godt, og sover som regel godt og er for det meste altid glad.

Vi oplever at han er et følsomt barn, der har det bedst når han er tæt sammen med os. Han er lidt genert overfor andre, er ikke så glad for at blive passet, og trives bedst med trygge rammer. Vi har længe overvejet om han kunne være lidt sensitiv, hvilket jeg og er, så det ville give god mening.

Nu til vores udfordring. Han er startet i vuggestue 1 august, en lille hyggelig vuggestue som vi forældre er meget glade for.

Indkøringen har været hård, hektisk og generelt bare skidt. Første uge gik godt, jeg var væk 1/2 time på 3. Dagen, og en time på 4 og 5 dagen uden problemer. 2 uge bliver hans kontaktpædagog syg og der er ikke rigtigt andre der kan overtage indkøringen på grund af ferie og sygdom, så de første 3 dage er min søn og jeg bare nede og lege en times tid hvor jeg ikke går. De to sidste dage er han kontaktpædagog dog tilbage og han sover en lur dernede uden problemer.

3 uge er han syg 2 dage, og ellers afleverer jeg 9-13. Det samme 4 uge, 5 uge er han syg hele ugen og nu kører vi på 6 uge hvor han nu er der fra 9-14.

Siden uge 3 har det bare været noget skidt. Han sover og ...


Annonce

... spiser ok dernede, men er ked af det, tryghedssøgende og virker generelt bare utryg det meste af tiden. Personalet på stuen siger at det veksler meget fra dag til dag, men at han generelt helst enten vil hænge på en af dem, eller sidde i en højstol og kigge lidt. Her bliver han meget ked af det, hvis personalet går til og fra.

Når jeg henter har han konsekvent sut i munden og meget røde øjne. Han græder meget højt og intenst når vi afleverer og når jeg henter. Resten af dagen er han som regel glad, dog meget klyngende og græder meget hvis han ikke lige kan se mig.

Jeg synes desværre ikke personalet på stuen er så meddelsomme i forhold til hvordan de synes det går. De har opfordret mig til at give ham lidt længere dage end 9-13 så han kan vænne sig til livet i vuggestuen. Jeg går hjemme lige pt. Så kan hente og bringe lige når det passer.

Jeg har svært ved at finde ud af om det er en normal reaktion, eller om der er noget vi skal være opmærksom på. Jeg er klar over at sygdomsperioderne kan trække hele processen ud, men jeg synes han har været der så lang tid nu, at der burde begynde at være fremskridt. Det føles dog ofte desværre som om at en god dag udløser 2 rigtig dårlige dernede

Er det normalt at små kan være så påvirkede af vuggestuestart så længe?
Er det bedst at give ham lidt længere dage så han vænner sig til det, eller skal vi hellere give ham korte dage til det hele bliver bedre?
Vi overvejer om vuggestue er det rigtige for ham eller om dagpleje vil være bedre.

Jeg glæder mig til Høre dine tanker

Med venlig hilsen
den bekymrede mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce