Svar: Søvn hos 4mdr gammel baby
Kære forældre
Tak for jeres brev og velkommen til:) Hvor er det dejligt, at I er kommet hjem med jeres datter og vil gøre det bedste for at hjælpe hende til en god søvn.
Med den alder hun har nu, så vil det være rigtig godt, at arbejde på en rytme, hvor hun skal sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen.
Det vil også være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes mælk før hver lur. Hun kan ammes eller få flask,e og mælken skal gives, som en fast del af hendes putteritual. Det er helt okay, at hun ikke vil have en sut, det er der nogle børn som ikke vil - I kan dog stadig godt forsøge med sutten. Den skal gives når I fjerner flaske eller bryst, så hun er fyldt godt op med mælk og sutten hjælper hende med at overgive sig til søvnen.
Det er rigtig fint, at I har hende i jeres favn og giver hende den nærhed og tryghed, som hun behøver. Med den alder hun har nu, vil det dog være en god idé at arbejde på, at hun lærer at sove i sin seng og i sin barnevogn, så I ikke behøver sidde med hende hele tiden, men kan trille hende en tur eller måske få lavet lidt praktisk imens hun sover:)
Når hun skal sove, så vil det være en god idé at I starter med at skifte hende, så hun får en ren ble og er tør og veltilpas og herefter giver I hende så mælk - bryst eller flaske. Hold hende i jeres arme imens hun tilbydes mælken, lyt til at hun spiser, lyt til hendes vejrtrækning, se på hende, se på hendes øjne og når I kan fornemme, at hun er ved at have spist færdig, når hun slipper bryst eller flaske, og er lige ved at falde i søvn - øjnene kører måske rundt i hovedet, og hun har svært ved at fokusere, så putter I hende fra jeres favn og ned hvor hun skal sove.
Stille og roligt putte hende, lade jeres hænder være på hendes krop, så hun stadig kan mærke at I er der. Stå ved hende, hvis hun ligger i barnevognen, så tril hende en tur, så hun med barnevognens bevægelser lulles i søvn. Og det er her I kan forsøge om hun vil have en sut og vil hun ikke, så er det helt okay:)
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen: Ammes/flaske og sover videre. Når I vågner og dagen begynder, vil hun ofte have behov for en ekstra amning eller en lille flaske.
Formiddag: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur. I kan trille hende en tur eller ...
... lægge jer med hende, så hun hjælpes til at sove måske 1.5 time. Måske vil hun vågne op efter en halvtimes tid og virke søgende, så giv hende lidt bryst eller flaske igen og derefter vil hun så kunne sove videre.
Frokost: Tilbydes evt. lidt smagsprøver på lidt grød og lidt vand af kop - det er ikke sikkert at hun er parat, måske skal I vente en måned mere, før I begynder med skemad.
Ammes/flaske og puttes til middagslur - og må her gerne sove et par timer eller mere. Og I må meget gerne trille hende en tur i barnevognen for på den måde at lære hende at sove en længere lur midt på dagen.
Eftermiddag: Ammes/flaske
Sover dagens 3. lur som ofte er dagens korteste lur
Aften: Ammes eller flaske. Vil ofte virke søgende og kan spise hyppigt i løbet af aftenen.
Det kan om aftenen være en god idé at have en rytme, hvor hun ammes eller får flaske, bliver skiftet og ammes eller får flaske igen og derefter puttes.
Sen aften: Ammes/flaske som nu
Midt nat: Evt. ammes/flaske. Hvis hun kan sove fra kl ca 23 til 04, så er det super flot i forhold til hendes alder, og mere kan I lige nu ikke forvente. 5 timer sammenhængende uden mælk er super:)
Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på, at hun skal have lidt ro i løbet af dagen, for at kunne overgive sig til søvnen og for at kunne sove godt. Det er vigtigt, at hendes dag nu er opdelt i aktive, vågne periode og perioder, hvor der er ro på og hvor hun skal sove. Når hun er vågen og aktiv, skal I stimulere hende. Hun skal leges med, ligge på maven, I skal pludre med hende osv. så hun oplever, lærer, styrkes både motorisk og mentalt - og når det så er sovetid, så skal I geare ned og hjælpe hende med at koble fra, så hun kan få sovet.
Det er her vigtigt, at I f.eks. slukker for TV og radio, så der ikke er en masse uro. Hun må også meget gerne blive puttet i soveværelset, hvor I kan være hos hende for at hjælpe hende med at koble fra, eller hun falder i søvn og sover der, imens I selv er i stuen, ligesom hun meget gerne må lære at sove i sin barnevogn og kan stå i haven, i gården, hvad mulighed I nu har, hvor I bor:) En gåtur hver dag, når hun skal sove middagslur kan være en rigtig god idé, så hun på den måde lærer at sove en længere lur midt på dagen og det er også godt for jer:)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

