Annonce

Annonce

Brev:

Bedre nattesøvn og mindre flaske


15. september 2014

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Bedre nattesøvn og mindre flaske

Kære Helen

Så har jeg brug for din hjælp endnu en gang :-)

Frederik er nu 7 mdr. Den sidste måneds tid har hans nattesøvn været ret dårlig, og hans appetit på skemad er dalet. Jeg tænker, at der naturligvis er en sammenhæng mellem hans mad-indtag og søvnen, men har svært ved at se, hvad jeg kan gøre anderledes. Som følge af den ikke så store appetit i forhold til skemad, har jeg desuden svært ved at se, hvordan jeg skal komme i gang med at reducere antallet af flasker. Frederik har svært ved at drikke vand og kop, så jeg er også bekymret for hans væske-indtag, når jeg begynder at fjerne flaskerne. Han er lige blevet vejet igen, vejer ca. 9,7 kg. og ligger fint på kurven.

Det skal i øvrigt lige nævnes, at Frederik de seneste måned har været plaget af både forkølelse og tandfrembrud, men dette synes dog ikke at være det, der generer ham nu i forhold til søvnen.

Frederik er fortsat svøbt, når han sover. Han sover i tremmeseng, hvilket jeg har indtryk af, fungerer fint. Vi har prøvet at lade være med at svøbe ham, men det har ikke ændret på den dårlige nattesøvn :-) Om dagen sover han som hovedregel fint og er forholdsvis nem at putte. Hvis vi kører tur i barnevognen, er han ikke svøbt, og sover så kun ca. 45 minutter.

Så mine spørgsmål er:

Hvad kan jeg gøre anderledes for at give Frederik en bedre nattesøvn, da han virker meget træt i løbet af dagen, og det samme er hans mor :-(
Har vi mon fået spoleret hans naturlige rytme ved at give ham drømmeflaske for tidligt? Og hvordan kan vi evt. ændre det?

Du får lige en beskrivelse af dag, aften og nat:

Ca. kl. 3/4: Frederik vågner, pludrer, efterspørger mad efter ca. en halv times vågen-tid, drikker ca. 150 ml. Kan have svært ved at sove videre, og skal af og til vugges i søvn
Ca. kl. 5:30: Frederik vågner igen, kan som regel ...


Annonce

... vugges til at sove videre. Er nogle gange mere sulten og tilbydes flaske
Ca. kl. 7: Frederik vågner
Ca. 7:15 Havre-, ølle- eller speltgrød med frugtmos, spiser i gennemsnit en halv dl., vand af kop
Ca. 8:45: Tilbydes frugtmos og vand af kop, spiser sjældent mere end 5-10 skefulde
Ca. 9:15: Flaske, drikker ca. 100 ml, og puttes til formiddagslur, er nem at putte, sover i gennemsnit halvanden time
Ca. 11:30: Frokost: Grøntsagsmos og kød, spiser i gennemsnit en halv dl., vand af kop
Ca. 13: Flaske, drikker ca. 200 ml, puttes til middagslur, er nem at putte, sover i gennemsnit halvanden time
Ca. kl. 15: Eftermiddagsgrød med frugtmos, spiser en halv til en hel dl., vand af kop
Ca. kl. 17:15: Flaske, drikker ca. 150 ml., puttes til dagens sidste lur, sover 30-45 minutter. Hvis han har sovet lang middaglur, springes denne lur over, skal som regel vugges i søvn.
Ca. 18:15: Aftensmad: Grøntsagsmos og kød, spiser i gennemsnit en halv dl, vand af kop
Ca. 19:45: Flaske, drikker ca. 200 ml, puttes til natten
Ca. 22/22:30: Flaske, drikker 150/200 ml., får den enten i søvne eller vågner selv.

Jeg kan jo godt se, at der fra 22/22:30 til kl. 4, går det antal timer, som Frederik max kan forventes at sove i et stræk. Udfordringen er, at det ofte er tidligere, han vågner, og at timerne fra 2-4 kan være præget af uro og smågråd, hvor han skal trøste og hjælpes videre i søvnen.

Vi har nogle gange, hvor Frederik ikke er vågnet af sig selv om aftenen, ventet med at give ham mad. Men selv om klokken f.eks. så kan blive 01, før han vågner, så vågner han så igen kl. 4 og 5:30 :-(

Ser frem til at høre fra dig

Bedste hilsner fra
Frederiks mor

PS: Det går bedre med Frederik og hans far :-) Frederik er heldigvis ikke så afvisende mere, og hans far virker også til at være ved bedre mod af den grund :-)

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vugge - vugning, bevægelse

At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce