Brev:
Natteroderi - tvillinger 27 mdr.
Kære Helen
Som mor til for tidligt fødte tvillingepiger har jeg ofte læst din brevkasse og har nu selv brug for et godt råd, inden vi falder om af søvnmangel.
Mine piger, som i dag er næsten 27 måneder, har altid haft et meget ustabilt søvnmønster både om dagen og om natten, og jeg vil tro, at vi kun har oplevet at sove igennem 10 gange. Ellers har vi altid været oppe mellem 2 og 6-7 gange. De fleste nætter 2-4 gange. Da de blev født sov de i samme kuvøse og i de første mange måneder hjemme sov de i samme seng i vores soveværelse. Da de begyndte at ligge og komme til at sparke hinanden flyttede vi dem i hver sin seng stadig i vores soveværelse med det resultat, at den ene (A) skreg i 14 dage pga adskillelsen (hun har det meget svært med forandringer og finder stor tryghed i sin søster). Da de var x måneder flyttede vi dem på eget været (fælles). Den første uge skiftedes vi til at sove på en madras på gulvet for at gøre dem trygge og den efterfølgende uge på en madras i rummet lige ved siden af.
Da de var ca. 22 måneder kravlede den ene ud af tremmesengen nogle gange og den anden forsøgte også på det, så de fik nye juniorsenge, da de var 23 måneder, fordi vi var bange for, at de skulle falde og komme til skade. Resultatet var, at de konstant stod ud af sengen, kravlede op til hinanden og løb rundt i huset og lavede ballade (ødelagde bl.a. deres lamelgardiner) og havde ”en fest”. Ofte var den ene rigtig træt, men endte med at blive holdt vågen af den anden, der førte an i balladen. Det stod på i op til 2 timer hver aften. Ind imellem længere tid. Vi forsøgte både at stå lige uden for og følge dem i seng igen, tale både pænt og bestemt. Til sidst var vi så desperate, at vi lukkede døren for at holde dem inde på værelset, selvom A havde det svært med det. Det betød, at de begyndte at græde, især A. Jeg havde det rigtigt svært med at lade dem ligge der og græde, men accepterede også, at vi måtte prøve forskellige taktikker.
For ca. 6 uger siden fik de hver deres værelse i håb om, at de ikke ville holde hinanden vågne om aftenen og vække hinanden om natten. Samtidig satte vi mørklægningsgardiner op, så de kunne få fornemmelsen af, at det var aften/nat (før var der meget lyst i værelset). Begge dele, fordi vi tænkte, de nemmere ville falde i søvn, og at de måske ikke ville vække hinanden.
De første dage var B rigtig stolt over at have fået sit eget værelse og lagde sig straks til at sove, mens A havde det rigtig svært med at blive skilt fra sin søster og ændringerne i indretningen på værelset. Hun var rigtig ked af det, hvilket vi havde forventet. De første uger var vi oppe mange gange og brugte op til 1,5 time på at få hende til at sove igen, hver gang, hun vågnede. Vi har ofte været oppe med ½ eller 1 times mellemrum. Efter et par uger, hvor vi efterhånden var godt trætte, valgte vi bare at tage A ned til os, når hun vågnede. Hun vågnede lidt færre gange og faldt hurtigere i søvn og skulle ofte bare lige mærke os. Hun sover uroligt og drømmer meget.
B vågnede/vågner 2-3 gange om natten og ville til sidste også ned til os i løbet af natten. Med to i sengen, der rodede rundt og sparkede til hinanden, har vi ikke fået meget søvn. Vi har nu i en lille uges tid lagt dem på en madras ved siden af, hvilket ...
... hjælper lidt, men i nat har A holdt os vågne siden kl. 2 med ekstrem urolig søvn og gråd/skrigen. Nogle nætter kan vi få A til at falde i søvn igen i egen seng de første par gange.
Vores aften/nat ser sådan ud: de får nattøj på og får børste tænder ca. 19-19.15 (de spiser aftensmad fra kl. ca. 17.45, ofte ikke så meget, men andre gange spiser de fint). Vi synger godnatsang (altid den samme) på B’s værelse. Jeg putter A og min mand putter B og bagefter går vi ind til den anden og siger godnat. De bruger op til 1 time på at falde i søvn. Når den ene græder/skriger, går den anden oftest også i gang. Vi har ikke lys tændt på værelserne. I starten kan de orientere sig, men der bliver kulsort om natten. Døren står på klem.
Vi har igen forsøgt alle metoder. Sidde hos dem og nusse dem (virker især som om A, så bevidst holder sig vågen for at sikre sig, at vi stadig er der), stå/sidde lige uden for og følge dem ind i seng, hvis de åbner døren, og bare sige godnat og sov godt, tale både pænt og bestemt. Vi har også brugt metoden med at folde vasketøj sammen mm. A svinger mellem bare ikke at ville sove og være oprigtigt ked af det, mens B virker mest af alt som om, hun bare gerne vil ha’ selskab af os. De spørger nogle gange efter en bog, men kan jo faktisk ikke rigtig læse i den pga. manglende lys. Vi har valgt ikke at tænde for at signalere, at de skal sove.
Om natten er vi oppe 2-3 gange hos B, mens vi ofte er oppe/bliver vækket af A 4-8 gange. De vækker ind imellem hinanden om natten ved høj gråd. De mange opvågninger føles som tortur, og vi kan næsten ikke hænge sammen gennem de sidste 6 ugers tid.
B har altid været vågen allerede omkring 5.15 og er blevet taget ned til os. Hun falder ind imellem i søvn og sover til 5.45-6.00. Da de sov sammen kunne vi afhængigt af, hvor højt hun græd, få hende listet ned til os, uden at B vågnede. Hvis det har været en ”slem” nat sover hun ind imellem til 6.30 (-6.45 i weekenderne). A sover lidt længere men ikke meget. Hun har nogle få gange måtte vækkes lidt i 7 efter en hård nat, hvor hun endelig har fundet ro sidst på natten, fordi vi skal ud af døren.
Vi har i løbet af sommeren enkelte gange ladet dem være oppe til 21-21.30. De sover ikke ret meget længere af den grund, så de kan ikke kompensere for den manglende søvn.
Ud over at vi er rigtig trætte, kan jeg også se på A, at hun er mærket af den manglende søvn.
Om dagen sover de ml. knapt 1 time og 2-2 ½ timer. B sover mest stabilt omkring de 2-2 1/2 timer.
Vi troede hver sit værelse var løsningen, og aftenseancerne er da også blevet kortere, til gengæld er nattesøvnen nu fuldstændigt spoleret. Vi tror, det er godt for deres indbyrdes afhængighedsforhold, at de har hver deres værelse, og de er meget bevidste om det, men leger sammen på hinandens værelser. Vi ønsker derfor ikke at gå tilbage til et værelse. Men hvad skal vi gøre? Både om aftenen og om natten? Hvordan får vi brudt den dårlige rytme og manglende søvn for os alle?
Det skal til helhedsbilledet siges, at A har mange træk fra det man kalder ”adfærdsmæssige senfølger”, herunder behov for tryghed og forudsigelighed og har svært ved for forandringer.
Du må sige, hvis du har brug for flere oplysninger.
På forhånd tak fra
en meget træt tvillingemor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder