Svar: Bange for at falde i søvn?
Kære Helle
Tak for dit brev :)
Mon din datter er ved at blive syg? Tegn på at sygdom er på vej, kan godt være pludselige opvågninger om natten, klynken, gråd, pyldren osv. som du beskriver. Hun græder, ligger uroligt, søger din hånd og beroligelse, men sover stadig meget uroligt og generelt dårligt.. Det kan være forkølelse, ondt i ørerne, ondt i maven, ondt i halsen, kvalme og generel utilpashed… eller måske er det hendes kindtænder, der bryder frem.
Alder og udvikling kan også spille ind. Hun kan godt have svært ved at slippe dig. Selvom hun lige nu begynder rent hjernemæssigt at kunne forholde sig til at du ikke er forsvundet, når du er i ...
... stuen og hun er i værelset, så er det stadig vigtigt for hende at mærke og vide, at du er der hele tiden. I forbindelse med at hun begynder at forstå at I "er adskilt", kan hun godt få en periode, hvor hun vil "klynge sig" lidt ekstra og måske er det netop dette, som sker hos jer lige nu.
Anfald af natteskræk kan også opstå i denne alder. Det lyder dog som om at hun ikke falder i søvn, vågner og skriger, men generelt har svært ved at skulle slippe og overgive sig til søvnen og derfor er det sandsynligvis ikke natteskræk hos jer…
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og krydser fingre for at det er så kort en periode som muligt… Knus herfra:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

