Svar: Baby og søvn - 2 mdr.
Kære Anne
Tak for dit brev - og hvor dejligt at høre, at I diskuterer forskellige emner i mødregruppen:)
Børn er forskellige. Nogle børn er aktive, lærer ved at bevæge sig rundt, bruge sig selv fysisk. Andre børn er mere stille, studerer detaljen og vender hvert stykke legetøj sirligt. Nogle børn er tilbageholdende, forsigtige, skal lige se tingene an, før de siger noget, tænker meget over tingene, hvad de ser osv. Og andre børn er langt mere selskabelige, dristige, de kan virke ubekymrede og handler måske mere impulsivt.
Og ja - så er der også børn, som har rigtig svært ved at koble af overfor verden. Som suger alle indtryk til sig og som er meget opmærksomme på alt, hvad der sker - så de har ekstra brug for hjælp til ...
... at koble fra, når de skal sove. Hvor andre børn nyder at være, hvor tingene sker, fordi de så føler sig mere rolige, trygge og dermed bedre kan overgive sig til søvnen, når de skal sove.
At nogle børn således falder i søvn imens "de voksne sidder og snakker" og andre børn "skal hjælpes", tænker jeg derfor handler om, at børn er forskellige af temperament og har forskellig personlighed og derfor også forskellige behov.
Også store børn og voksne har forskellige behov, når de skal sove. Nogle har brug for ro, et helt mørkt værelse, lukket dør osv. Og andre sover bedst, hvis Tv´et kører, hvis der er lys eller hvis døren ind til værelset står åben…
Håber du kan bruge dette lidt videre, - og hils din mødregruppe fra mig:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

