Svar: Putning til nat - 10 mdr.
Kære Anne-Mette
Tak for dit brev :)
Det lyder tidligt at komme i seng allerede kl 18.20 - men det er okay, hvis I lige nu fornemmer, at jeres datter trives med dette. Det gode er, at I jo så får en del mere aften-par-tid sammen, og det kan jo også være rigtig dejligt:)
Måske har jeres datter en tidlig søvnfase og hun er måske en lille lærke - altså en pige, der står tidligt op og som sover tidligt hele dagen igennem. Og hvis det er tilfældet, så skal hun naturligvis have lov til det. I skal dog være opmærksomme på, at I ikke, uden at ville det, bevæger jer hen i en rytme, hvor jeres datter sover tidligere og tidligere, så hun ender med at flytte hele sin rytme og måske begynder at vågne hver morgen mellem kl 04-05, fordi hun så der er frisk til at starte dagen. Det kan være uhensigtmæssigt, når hun samtidig skal fungere i en hverdag i dagplejen.
Måske er der tale om en periode og om at hun lige nu har brug for den ekstra søvn og det er som sagt helt okay - men hold øje med om hun begynder at sove tidligere og tidligere og om perioden bliver permanent…
Det samme gælder hendes behov for at være i favn. Hvis I lige nu fornemmer, at hun har brug for den ekstra tryghed og nærhed, så skal I naturligvis give hende den. Det kan dog være en god idé, at du prøver at lægge dig med hende, når hun skal sove, så hun stadig får din nærhed, har dig helt tæt på og også bliver ammet, som hun naturligt har behov for - men så hun ikke længere er i favn, og så hun lærer, at hun godt kan falde i søvn, når hun ligger ned og ikke behøver blive vugget.
Lige nu lyder det som om at I skal forsøge at ændre tingene i små etaper, så hun i første omgang lærer at sove uden at blive vugget i favn, men i stedet lærer at falde i søvn liggende ved siden af jer. Her skal hun ammes og meget gerne lære at sove uden at have brystet i munden - det vil sige, at I gerne skal nå dertil, hvor hun ammes, slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. Her kan du så lade hende ligge ind til du selv går i seng, hvor du så kan amme hende igen eller du kan amme hende og forsøge at putte hende i seng direkte efter amning, men holde dine hænder beroligende på hende og på den måde lulle hende i søvn - ikke i favn, men i egen seng.
Og samtidig med dette, så skal far på banen. Det vil være rigtig godt, at det f.eks. er far, som hjælper hende med badet om aftenen, og at det er far, som tilbyder hende godnatgrøden i køkkenet. Jo mere far er med i alt det som leder op til putning, jo mere han indgår i putteritualet, jo lettere vil han naturligt kunne tage over, hvis mor en dag ikke er hjemme.
Så længe mor ammer, så vil det være ...
... helt naturligt at mor putter og forbindes med det at skulle sove. Alternativet er at tilbyde jeres datter en flaske, for så kan far give mælken før hun skal sove. Stille og roligt kommer putteritualet dog til at ændre sig. Når jeres datter bliver 12-18 måneder gammel, så vil hun begynde at kunne bruge en putteklud, puttebamse og lignende bevidst. I kan godt så småt introducere dette nu og lade den følge hende og på den måde blive genkendelig og tryg. Det at have en klud eller bamse, vil være en substitut for mor og far, så hun også bedre vil kunne passes ude og passes af andre, fordi hun har sin trygge sovebamse/klud hos sig.
Når hun bliver mellem 12-18 måneder så vil hun også stille og roligt blive mere klar til en godnathistorie, hvor I læser for hende imens hun ligger stille og lytter til, hvad I fortæller, I viser billeder fra bogen osv. Og på den måde kan I hen af vejen hjælpe hende til at få et ritual, hvor far naturligt tager over - fordi han kan ligeså godt som mor kan. Far kan i princippet det hele, bare ikke amme:)
Dagsplanen jeg har sent jer i et tidligere brev, ligger sandsynligvis for sent i forhold til den rytme, jeres datter har lige nu - men I kan godt rykke hele planen en time frem, så passer det bedre til hendes behov. Det betyder, at den vil se således ud:
Morgen 6.30-7: Havregrød, vand eller evt. lidt sødmælk af kop
Formiddag 8-8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne både kød og fiskepålæg, kogte grøntsager til at gnave og i stykker, så hun her også øver pincetgreb, lidt hårdkogt æg, rejer eller lignende som variation. Må også stadig gerne suppleres med grøntsagsmos (det kan være hjemmelavet, rester fra aftensmaden eller mos fra glas eller frost). Vand af kop.
Tilbydes evt. en banan og en kop mælk - og puttes til middagslur
Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignene. Vand af kop.
Aften 17: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være moset mad og også mad i stykker - ris kan gives sammen med sovs og ved siden af gives kødbollen i stykker. Udgangspunktet er jeres mad, almindelige børnevenlige retter. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød i køkkenet, sammen med en kop lun mælk, før børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca kl 19
Sen aften 22-01: Ammes enten før du selv går i seng eller når hun vågner og melder sig selv.
Håber du kan bruge dette lidt videre :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

