Brev:
Far duer ikke
Kære Helen.
Vores udfordring i øjeblikket er, at far bare ikke duer. Det har stået på i en længere periode nu - i varierende styrke fra dag til dag.
Det er mor der skal hælde mælk op i koppen, hjælpe ham med skoene, putte ham osv.
Han vil ikke sige godmorgen til sin far, men far skal bare gå. Har tilmed sagt, at far skal smides ud i skraldespanden, han skal ikke bo her mere. Jeg ved godt, at han ikke forstår meningen fuldt ud, men det er dog en kommentar, som er noget voldsom fra et barn på 2 ½, snart 3. I den forbindelse vil jeg lige nævne, at far og mor har det godt med hinanden og ikke skændes og råber ad hinanden. Jeg har fået en tilsvarende kommentar en aften, hvor far puttede, og jeg så kom hjem, hvilket han hørte, og jeg gik så ind og overtog putningen, fordi han kaldte meget hjerteskærende på mig. Jeg tænker, at han var sur på mig, over at jeg ikke puttede fra starten, og det ville han fortælle mig ved at sige, at jeg skulle smides ud i skraldespanden.
De gange, hvor jeg ikke er hjemme er det gået gnidningsløst indtil videre – men nu er han begyndt at spørge hvornår jeg kommer hjem. Han siger: ”Far er ikke så god til at putte, mor skal putte mig”. Og er jeg hjemme og far putter, så bliver han rigtig ked af det, og så ender det som regel med, at det bliver mig der putter.
Som det nok stadig er i mange familier - trods det at vi skriver 2014 – så er det mig som mor, der bruger mest tid sammen med vores søn, og jeg vælger ofte andet fra for at være sammen med ham. Han oplever altså oftere, at far skal noget, men at mor er hjemme. Og på samme måde, at jeg smider hvad jeg har i hænderne for at lege med ham. Omvendt, så er vi så ...
... privilegerede, at vi begge er tidligt hjemme og at vi også oftest begge er hjemme aftener og weekender. Så selvom han er mest sammen med mig, så ser han sin far meget, og hos andre med en far, som eks. rejser meget, hører jeg ikke de samme problemer.
Han er meget tilknyttet til mig, og det er næsten blevet forstærket på det seneste. Han er også meget kærlig mod mig, men hvis han far vil kramme eller kysse, så bliver han skubbet væk. Det er selvfølgelig skønt for mig med en kærlig dreng, der er tæt knyttet til mig, men ikke hvis det er på bekostning af, at han ikke gider sin far.
Det skal også siges, at sammen med sin far får han lov til at være med til mange spændende ting. Og der er aldrig noget med at far ikke duer, hvis det handler om at ro i gummibåd, slå søm i eller andet interessant.
Det gør ekstremt ondt på faren, og jeg forsøger at bakke op ved at sige, at det kan far ligeså godt gøre etc.
Vi har svært ved at finde ud af, hvad vi skal gøre. Vi prøver nogle gange med: ”Her i huset siger vi godnat til hinanden, når vi skal i seng” og hvorfor vil du ikke sige godnat til far”? Svaret er bare ” Fordi jeg vil lade være”. Vi er lidt påpasselige med, hvor meget vi skal sige til ham, at far bliver ked af det, for jeg synes ikke han skal bære rundt på at han er skyld i, at far bliver ked af det. Hvor meget kan man forklare dem og tale om følelser i den alder?
Jeg tænker, at dit svar vil være, at far skal mere på banen. Men jeg synes han allerede er meget på banen.
Jeg har ikke lyst til, at skulle være mindre sammen med min søn.
Men hvis det er løsningen, så må jeg selvfølgelig prøve…
Jeg glæder mig til at få nogle gode råd til hvad vi kan gøre.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.