Svar: Projekt far mere på banen
Kære forældre
Tak for jeres brev :)
Der er ingen tvivl om, at jo mere tid far og datter bruger sammen, jo mere vil de to knytte sig til hinanden og jo mere vil far naturligt kunne tage over i det daglige. Jeg forstår derfor godt jeres idé med, at mor tager på weekend og far og datter bliver hjemme sammen…eller at I forsøger en løsning, hvor mor er hjemme, men lader far gøre det hele...
Helt uden gråd og tænders gnidsel bliver det nok ikke. For jeres datter er så lille, at hun ikke forstår, hvor mor pludselig forsvinder hen. Hun kan ikke forstå en forklaring om at "mor kommer igen på søndag" og hun kan ikke forholde sig til tid. Hun vil opleve at mor er forsvundet og savnet vil naturligt være enormt - fordi mor er den, som tager sig mest af hende i hverdagen.
Det samme, hvis du bliver hjemme, men pludselig ikke tager dig af hende, så vil hun naturligt føle dette svært. Hun vil ikke kunne forstå, hvorfor du pludselig giver hende til far og vil godt kunne føle dettte som en afvisning.
Når dette er sagt, så er far jo også en naturlig del af hendes liv og hverdag, de to kender hinanden og er naturligt knyttet til hinanden, og hvis man forestillede sig, at du f.eks. blev indlagt akut og derfor var nødt til at være hjemmefra, så ville far og datter naturligt klare sig sammen, og det ville sagtens kunne gå. Det I skal overveje er derfor, ...
... hvor vigtigt det er, holdt op imod, hvor ulykkelig hun kan blive. Der er jo forskel på, om det er noget man planlægger eller noget, man ikke har indflydelse på:)
Hvis I vælger en løsning, hvor mor tager hjemmefra, så skal far være forberedt på at lillepigen kan blive rigtigt ked af det, fordi hun savner mor og savner mors bryst. Det vil kræve rigtigt stort overskud, ro og omsorg fra fars side:) Og mor skal være forberedt på, at lillepigen måske ikke vil flyve dig om halsen, når du kommer hjem. Fordi hun naturligt vil føle, at du et eller andet sted har svigtet hende - du tog fra hende og hendes måde at vise dig, at hun ikke synes det er i orden, vil være ved at afvise dig…
Jeg er mest tilhænger af, hvis tingene kan ske gradvist. At far naturligt deltager mere og mere i plejen og naturligt derfor kan tage bedre over, når mor f.eks. ikke her hjemme. Ligesom amningen bør trappes ud stille og roligt og ikke stoppe fra den ene dag til den anden, både af hensyn til både mor (brystbetændelse) og barn. Det er altid lettest at stoppe amning, hvis både mor og barn er parate til det og synes det er ved at være tid. Jeg er generelt ikke tilhænger af "kold-tyrker-principper" og langvarig gråd, hvis man kan gøre noget andet, som vil være mere omsorgsfuldt og virke ligeså godt på sigt:)
Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.