Svar: Søskendekonkurrence
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Nej - I skal bestemt ikke begrænse jeres datter, for at tage hensyn til lillebror. Hun skal have lov til at cykle, klatre osv. præcis som hun gør og som hun kan, fordi hun jo er det ældre. Og der er forskel, og selvom det gør ondt at mærke, at man ikke kan det samme som sin søster, så er det jo helt naturligt.
Det der er vigtigt er, at I rummer jeres dreng, når I kan se at han bliver ked af det og at I viser ham, at I forstår ham. I må gerne sætte ord på "det er også dumt, at du kom til at tegne udenfor stregerne", "det er irriterede, at du ikke selv kan cykle endnu" - så han hører at I forstår ham. Men det er samtidig også vigtigt, at I giver ham håb "når du bliver 5 år, så kan du også…".
Det er super fint, at I forsøger at tale med ham om at der er forskel på, hvad man kan alt efter om man er 3, 4 eller 5 år. Og det er rigtig fint at I forklarer ham, at han kan præcist det han skal kunne, så han netop ikke føler sig forkert. Det er super! Nogle gange vil det også være rigtig godt, at vise ham, hvad han så kan i stedet og hvor I så laver noget sammen, som passer til ham. Så han ikke føler, at han behøver gøre det samme som sin søster, men kan gøre noget andet. Nogle gange kan I derfor godt aflede ham og trække ham lidt væk fra søsters leg og det hun gør, ved at tilbyde ham noget, som passer bedre til hans alder og som han derfor naturligt vil synes er sjovere, fordi det kan give ham en lille succesoplevelse og en følelse af at kunne - og samtidig også blive set.
Det vil måske hjælpe ham, hvis han får lidt små opgaver, som er hans. ...
... Det er noget han gør, noget han "kan tage ejerskab over", som netop vil adskille ham fra hans søster. Det kan være at han f.eks. er den der tager med far op at vaske bil eller hjælper far med at pumpe cykler. Noget han har sammen med jer forældre, som giver ham en særlig rolle - "Dig og Mig".
I skal være opmærksom på ikke at omtale, at han har "svært ved altid at følge med", når I taler med andre. Hvis han hører, at I f.eks. til bedsteforældre taler om, at det er svært, når de er forskellige og kan forskellige ting eller at der er ting han ikke kan endnu osv. så kan det forstærke hans følelse af at være forkert.
Du skal være opmærksom på, at de er forskellige, og at der skal være plads til denne forskellighed. Du skal ikke opdrage dem ens og i samme tempo. Det skal være legalt at gøre forskel og du skal passe på med sætninger som "jeg vil ikke gøre forskel mellem jer, så derfor bliver det sådan her". Fordi der netop er forskel og de har også brug for at mærke, at de er forskellige og stadig bliver elsket og mødt ligeværdigt.
Det er helt normalt at jeres børn sammenligner sig med hinanden og det er helt naturligt at storesøster kan noget, som lillebror ikke kan. Og nej - det gør ikke noget ved hans selvværd, at han mærker dette, hvis han grundlæggende har en fornemmelses af, at I elsker ham, som den han er. Han er jeres dreng og ingen kan tage hans plads, han er noget ganske særligt:)
I min nye bog "Helens bog om børn og opdragelse" kan I læse om søskende og hvordan vi kan hjælpe vores børn til at få et godt søskendeforhold:)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

