Brev:
Vuggestuestart og søvn - 13 mdr.

Kære Helen
Endnu engang har vi brug for dine gode råd og vejledning :-) Det er dejligt at have mulighed for at skrive til dig, og kunne læse dine besvarelser om alskens problemer.
Det drejer sig igen om søvn, da Asger nu er startet i vuggestuen, og det har medført ret så urolige nætter(suk).
Faktisk gik det bedre, vi tog mod til os og flyttede hans lille seng ind på hans værelse, i den tro at vi nok ville komme til at gå frem og tilbage en del gange i løbet af natten. Men sådan blev det ikke, for Asger begyndte simpelthen at sove igennem! Måske var jeg derinde en enkelt gang ved midnatstid, og så sov han til om morgenen.
Men ugen efter startede Asger vuggestue, og så var vi tilbage til start igen. Han bliver stadig lagt i sin egen seng inde på værelset, og dette går fuldstændig problemfrit. Jeg ammer ham mens jeg synger for ham, giver ham en tår vand og sin sut, og lægger ham derefter ned i sin seng hvor han ruller på siden og lægger sig til at sove. Hvis det går højt tager det 15 - 20 min. Han bliver kun ammet den ene gang i døgnet.
Efter 1,5 time begynder han så at vågne, hvor en af os beroliger ham, evt tilbyder ham lidt vand. Derefter sover han videre en times tid, hvor han vågner igen, og det samme gentager sig. Herefter bliver intervallerne kortere og kortere, og han er nu begyndt at komme ind i vores seng (igen) ved en 24 tiden. Resten af natten sover han meget uroligt, nogle gang er jeg nødt til lige at vugge ham i 30 sek hvis han er ked, så sover han videre. Dette på trods af at han sover i smørhullet. Han har også vågnet om natten og været vågen i en times tid, han er ikke ked af det, men putter og siger lyde, og vil gerne lege hvis han ...
... fik lov til det.
Ang. sutten er han meget glad for den, men når vi kommer ind til ham når han græder, har han den ofte i munden, så tror ikke det er pga sutten at han vågner.
Han er i en periode hvor han svinger mellem 1 eller 2 lure, jeg tror stadig han har brug for 2, men det er ikke altid jeg kan nå at giver ham en lille lur inden VS. I går fik han kun en lur på 2 timer, hvor han vågnede kl. 13.15, så han var rigtig træt mellem 17 og 19. Derfor blev han lagt allerede kl 19, men havde absolut ikke bedre nattesøvn af at være så træt. De dage hvor han har nået en halv times lur om morgenen, og fået 2-3 timer i VS fra 12-15, har han faktisk sovet bedre! Han sover faktisk rigtig godt i VS, og han virker glad for at være der. Han græder ikke når vi går.
Mine spørgsmål går på: Hvor lang tid kan vi forvente at der går før at han igen får ro til at sover trygt? Er der noget vi kan gøre anderledes? Er det adskillelsen der gør han har så meget brug for nærhed (han klamrer sig nogle gange til mig når jeg prøver at lægge ham ned i sengen igen)?
Vi er bange for at han vil blive ved med at have det søvnmønster, simpelthen af vane, selvom han på et tidspunkt er helt tilvænnet vuggestuen. Hvornår skal vi holde fast i at han skal blive i egen seng, og tage nogle hårde nætter så han lærer at sove igennem igen?
Jeg har det sådan, at har han behov for ekstra tryghed og nærhed skal han selvfølgelig have dette, og det er det vigtigste.
Del endelig dine tanker med os, og spørg endelig ind, hvis der er behov for dette.
Beklager den lange smøre, men tænker at du har bedre forudsætning for at svare, jo mere info du får ;-)
Mange venlige hilsner
Asgers forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.