Annonce

Annonce

Svar: Natamning - 8 mdr.


24. september 2014

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det er en super fin dagsplan I har, og der er intet som umiddelbart tyder på, at jeres datter søger brystet om natten fordi hun mangler mad eller væske. Når hun søger brystet er det sandsynligvis fordi det er tryghed for hende - og hun har gennem hele sit liv naturligt været vant til at få brystet, finde roen ved brystet osv. Og det gør hun selvfølgelig stadig:)

Jeres datter er lige nu i separationsfasen og et betyder faktisk at hun godt kan finde på at søge brystet lidt ekstra om natten. Det kan godt være forklaringen på, at hun lige nu ikke kan finde ud af at "lade sig nøjes med fars nærhed", men bliver ved med at græde og viser behov for sin mor. Det at hun er igang med at separere sig betyder, at hun øver sig i at være mere og mere på afstand af jer. Om dagen kryber hun, gør måske også tegn til at kravle, hun øver sig i rent fysisk at bevæge sig væk fra jer og bevæge sig mere og mere rundt på egen hånd og for at kunne gøre dette, så skal hun føle sig ekstra knyttet til. Man kan ikke separere sig, hvis ikke man kan knyttet til … Netop derfor vil hun netop nu have tendens til at søge brystet ekstra, fordi det forsikrer hende om at mor stadig er der.

Det er en forudsætning at hun får mad og væske nok hele dagen igennem og det gør hun hos jer:) Bibehold derfor den dagsplan, som I har. Derudover så er det vigtigt, at hun kan falde i søvn uden at have brystet i munden. Det vil sige, at når hun puttes, så skal hun stadig ammes, men hun skal ikke opleve at falde i søvn med brystet i munden. Brystet skal berolige hende og hjælpe hende med at overgive sig til søvnen, men hun skal puttes i sin seng lige der, hvor hun registrerer, at hun ligger i sin seng og at det er der hun sover - og ikke er i jeres favn og uden brystet i munden.

Det er rigtig fint, at jeres datter ikke får brystet om dagen, før hun skal sove. Det viser jo at hun godt kan sove uden brystet og det er godt netop at arbejde videre med dette. I skal derfor prøve at overføre de ritualer I har om dagen til om aftenen - så hun som sagt lærer at sove uden at falde i søvn med brystet i munden og uden at være i favn. Det handler om søvnassociationer, som er ritualer vi har for at kunne falde i søvn.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, beroligende ord som ”sshh-sshh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen ...


Annonce

... med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis jeres datter er afhængig af brystet eller af at være i favn for at kunne sove, så vil det være uhensigtsmæssigt. I vil nemlig kunne havne i den situation, at hun ikke vil kunne komme videre i søvnen uden at du tilbyder hende bryst eller vugger hende ... igen og igen.

Og derfor er det heller ikke nødvendigvis nogen god idé at give hende sut i stedet for brystet - det virker nogle gange, det kan godt give hende ro og hjælpe hende med at overgive sig til søvnen, men det er så vigtigt, at I ikke giver hende sutten i munden igen og igen hele natten - for så kan hun blive uhensigtsmæssigt afhængig af sutten, ligesom hun kan blive det af bryst og favn…

Når man vil adskille amning og søvn, så gøres det ved at flytte barnet fra favn og ned hvor det skal sove på det rette tidspunkt. Det vil sige der, hvor hun ikke er spilvågen, men heller ikke dybt sovende. Altså der hvor hun lige misser med øjnene og registrerer hvor hun bliver lagt og så er i stand til at finde roen og overgive sig til søvnen, ofte med lidt vuggen, beroligende hænder på kroppen, der hvor du ønsker hun skal sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du kan også med fordel gøre det at du lægger dig og ammer hende i din seng, men trækker brystet til dig før hun falder helt i søvn. I starten vil hun måske søge brystet igen, så giver du det igen, men trækker brystet til dig igen og igen, når hun atter er faldet til ro. I skal gerne nå derhen til hvor hun kan slippe brystet, smile til dig, trille rundt og falde i søvn og dermed overgive sig til søvnen uden brystet i munden :) Sen aften kan du så amme hende igen og derefter flytte hende til egen seng, hvor hun så sover om natten. Du skal naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ud af din seng, hvis du lader hende starte natten der.

Og det samme kan du faktisk så gøre om natten. Starte med at amme hende, så hun falder til ro og mærker at du er der, men stille og roligt afkorte amningen mere og mere. Du skal altså forsøge at lirke brystet ud af munden på hende, så hun ikke drikker masser af mælk, men blot trøstes. Og du skal sandsynligvis gøre det flere gange. Give hende kluden, kærtegne hende osv. og lade hende mærke, at du stadig er der, brystet forsvinder, det bliver mindre og mindre, men mor er der stadigvæk.

Nogle gange kan det hjælpe at amme hende ekstra godt sen aften, evt. amme hende, skifte hende og amme hende igen, hvorefter hun så puttes i sin seng. På den måde fyldes hun ekstra godt op og kan så måske bedre sove uden at behøve brystet midt nat…

Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce