Annonce

Annonce

Svar: Klynker hele tiden


28. september 2014

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Børn kan godt have perioder, hvor de bare kan virke utilfredse, klynke og generelt virke svære at tilfredsstille - og især omkring 6 måneders alderen er det for mange forældre svært. Mange forældre fortæller, at det er følelsen af at man gir og gir, og det eneste man får igen er gråd og utilfredshed. Sådan er det naturligvis ikke, men sådan kan man godt føle det.

Dette kan handle om mange ting. For det første er ½ års alderen for mange en skæringsdato. Det er især på dette tidspunkt at mange forældre (og måske især fædre) begynder at stille lidt krav om at få sin ægtefælle/kæreste igen. Nu er der gået et ½ år og den lille er blevet så stor, så nu kan han godt flytte på eget værelse så dobbeltsengen igen kan blive forældrenes. Og måske er det dette din mand begynder at give udtryk for…?

Der sker også rigtig meget med jeres dreng lige nu. Han er måske ved at få tænder, hvilket kan gøre ondt og spille ind på hans humør, hans søvn og hans appetit. Han øver også sin stemme og kan skrige meget højt - ikke som utilfredshed, men som stemmetræning. Han er godt igang motorisk, trille, drejer om sin egen akse, begynder at krybe osv. som du så fint fortæller at jeres dreng netop gør. Og han begynder også at vise mere selvstændighed og utilfredshed f.eks. når han får sig drejet væk fra det legetøj, som han prøver at få fat i eller hvis han får slået sig selv, fordi han endnu ikke kan koordineret sine bevægelser, eller hvis du prøver at lade ham ligge lidt alene og ikke sidder ved siden af ham hele tiden:)

For nogle kvinder er 6 måneders alderen også en skæringsdato, hvor behovet for at blive nusset og holdt om af sin mand er stort. De første mange måneder er gået op i barn og omsorg for det lille barn, amning/flaske, skiftning, stimulering osv. fylder bare rigtig meget. Men nu begynder du måske at have lidt overskud og måske lidt lyst til at være "andet end mor", hvis du forstår hvad jeg mener. Og det er naturligvis helt okay. Det kan blive forstærket af følelsen af at du gir og gir hele dagen og jeres dreng er bare sur og når far så kommer hjem, så trænger du virkelig bare til at blive holdt om. Samtidig er du bare super træt, så træt at du ofte ikke orker noget som helst og måske kan du virke afvisende, fordi det hele bare lige nu er for meget.

Jeg ved naturligvis ikke om du kan nikke genkendende til dette, men det kan spille ind hos jer, og det kan være en rigtig god idé at I forældre taler lidt om, hvad I oplever, tænker og føler lige nu. Måske er det nogle af disse ting, som ligger til grund for at I forældre nogle gange bliver ...


Annonce

... uenige…

Det er vigtigt at I kommer tilbage til en fast rytme igen. Det er vigtigt fordi det hjælper jeres dreng til at fornemme mæthed og sult, samt fornemme behov for, hvornår han skal være vågen og aktiv og hvornår han skal sove. Men det er også vigtigt, fordi det er med til at give dig overblik over dagen. Når du ved, hvornår han spiser og hvornår han sover, så kan du bedre planlægge dagen og de ting, der skal ske og det vil give en større ro og et større overskud til dig selv, til far og især til jeres lille dreng, som lige nu går igennem en lidt svær fase. Det er en periode og tiden vil arbejde for jer, men en fast dagsrytme er en god ting, det er et skridt på vejen.

En plan for dagen kan se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.45-9: Frisk blødt frugt i hånden at sutte på og du følger efter med frugtmos. Vand af kop.

Lille flaske og puttes til formiddagslur ca 9-9.30

Frokost 11.30-12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker at sutte på selv og du følger efter med grøntsagsmos. Der begyndes stille og roligt med kød og fisk i mosen. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas eller frost. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca. 13


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og du følger efter med frugtmos. Vand af kop.

Tilbydes en lille flaske om eftermiddagen og måske sover han en lille powernap og måske sover han nu kun to lure dagligt.

Aften 18: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos. Igen begyndes med kød eller fisk. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten som nu ca kl 20 - hvis han har sovet sen eftermiddagslur og sover 3 lure dagligt, så er det helt fint, at han først er putteklar omkring kl 21.

Sen aften 23-24: Flaske - drømmemåltid. Denne flaske kan evt. gives imens han sover, hvorefter han så sover videre.

Nat 04: Vågner og tilbydes lille flaske og sover så videre til kl 07.

Som du kan se, så er der i denne plan lagt en flaske ind kl 04, hvor jeres dreng ofte vågner og søger mælk og det skal han naturligt have. Herefter kan han så sove videre og det vil være rigtig fint, at dagen så starter kl 07. Så kan han få morgengrød kl ca 7.30 og på den måde starter dagen til samme tid og på samme måde hver dag og det vil naturligt påvirke resten af dagens forløb.

I min bog "Helens bog om børn og mad", finder du opskrifter og dagsplaner og guides igennem måned for måned. Du kan slå alle fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad jeres dreng må få og hvordan det f.eks. skal tilberedes:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce