Annonce

Annonce

Svar: Opstart på grød og maveproblemer


29. september 2014

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Stine

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at du er urolig for opstart med mere skemad, og derfor er det også vigtigt, at du giver ham små mængder af gangen, så han har en mulighed for at kapere det. Det er altså bedre, at du giver ham ½-¾ dl. skemad af gangen sammen med vand af kop (det hjælper også på maven) end at du giver ham 1-1 ½ dl. skemad og han så ikke drikker nok og måske afviser brystet bagefter.

Det vil være rigtig godt at variere hans grødtyper, så han får lidt forskelligt. Udover majsgrød og boghvedegrød, som du har forsøgt med, kan du også lave hirsegrød og quinoagrød. Du må meget gerne variere med frugtmos som topping. Frugt og bærmos er også med til at holde maven igang. Du kan købe frugtmos på glas eller du kan lave det selv. Prøv at holde igen med hjemmelavet bananmos, som hos nogle børn virker lidt forstoppende (banan i glas blandet med andet frugt, plejer ikke at give samme problemer) og prøv også meget gerne med mos af abrikos, svesker og blomme eller måske jordbærmos. Det er ofte godt til at sætte gang i maven.

Nogle børn elsker kartofler, andre bryder sig ikke særligt om dem. Nogle forældre oplever at det "samler maven", andre oplever ingen forskel. Du er her nødt til at prøve dig frem. Igen kan du lave mosen selv eller du kan købe grøntsagsmos på glas eller frost. I første omgang mos til børn fra 4 måneder.

Det er vigtigt, at der går tid mellem skemad og amning. Nogle gange kan det i starten være en fordel at amme lidt, når han vågner af en lur og så derefter tilbydes lidt skemad og når der så er gået måske 1-1.5 times tid og det er tid til næste lur, så ammes han igen, som en fast del af putteritualet.

Andre gange, kan det være bedre at du starter med skemad og vand af kop og så først ammer, når det er puttetid. Sådan vil det ofte være fremover, men ikke altid i starten.

Når du fornemmer at han protesterer mod brystet om dagen og du i øvrigt oplever at have masser af ...


Annonce

... mælk, så kan det være en god idé at skifte ammestilling. Du kan prøve at lægge dig med ham, du kan også sidde med ham i tvillingestillingen. Nogle gange kan det hjælpe at skifte ham og så lægge ham til brystet efter skiftning.

Atter andre gange kan det faktisk hjælpe at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Det forlænger hans vågenperiode og stimulerer ham både mentalt og motorisk og samtidig forbrænder han ofte energi under badet og har derfor så brug for ekstra bryst efterfølgende, hvorefter han så puttes til sin middagslur og her måske ydermere vil sove en lidt længere lur.

Med hensyn til jerntilskud og modermælkserstatning, så kan du ikke dække hans behov for mme ved at bruge MME i grød og mos. Han vil simpelthen ikke kunne spise portioner der er store nok, til at dække hans jernbehov. Hvis du vil sikre ham jern nok via MME, så skal han tilbydes modersmælkserstatning af flaske. Og da du ammer, vil du derfor skulle give ham jerndråber dagligt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du kan lave grøden med udmalket mælk, hvis du stadig har dette i fryseren til ham, og ellers kan du også sagtens bruge modermælkserstatning. Det anbefales at bruge type 1 til han er 6 måneder, herefter kan du gå over til type 2. Du kan bruge pulverformig erstatning eller du kan købe færdigblandet erstatning i brik.

Vand af kop vil være med til at dække hans behov for væske, men han skal have tid til at lære at drikke vand. Det kan hjælpe ham, hvis du prøver med et snapseglas. Det er så lille, at det passer bedre til hans lille mund. Du kan også prøve med en gammeldags tudkop, hvor væsken løber ud, når koppen tippes. Det er vigtigt, at du lærer ham at drikke vand, det vil også have stor betydning for hans mave, og vand er på sigt den bedste tørstslukker.

Det er vigtigt at du fortsætter med Movicol samtidig med at du starter op med skemad, så du stadig hjælper hans mave og så se hvordan det går.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce