Annonce

Annonce

Svar: Hun vil ikke spise aftensmad


29. september 2014

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :)

Der er nok ingen tvivl om, at jeres datters store mandler spiller ind på hendes lyst til at spise og selvom det ikke er rart, at hun skal opereres, så vil det forhåbentlig hjælpe hende og dermed give dig lidt ro.

Det er rigtig godt, at hun er glad for rugbrød og du må gerne give hende rugbrød dagligt sammen med den øvrige mad. Det vil være rigtig fint, at du om aftenen, laver en lille tallerken til hende, hvor der f.eks. er et kvart stykke rugbrød med smør eller noget pålæg, som hun godt kan lide og ved siden af dette er så også lidt af aftensmaden. Det kan være lidt pastaskruer, lidt frikadelle, grøntsager osv.

Hun vil sandsynligvis have lettest ved at spise blød mad og det vil være rigtig godt at tænke i retter som er mere flydende eller retter, hvori der indgår en del sovs. Det kan være forskellige slags suppe, boller i karry, ris med sursødsovs, pasta med kødsovs, lakselasagne, kartoffelmos og millionbøf osv.

Supper kan f.eks. være grøntssagssuppe, kartoffel-porresuppe, aspargessuppe, tomatsuppe med suppepasta, hønsekødsuppe med kød- og melboller.

Retter med hakket kød vil ofte være lettere for hende at tygge og synke og sammen med disse meget gerne sove. Det kan være kødsovs af forskellige slags, det kan også være carbonader, frikadeller, farsbrød eller pirogger med forskelligt kødfyld og grøntsagsfyld.

Sovs er "smørelse" og I kan med fordel mose kartofler og grøntsager med sovs og lade hende spise dette selv med en gaffel. Sovs og dressinger som dyppelse vil ofte også være et hit. Hun vil sandsynligvis være gladest for mad som serveres adskilt, så hun kan se, hvad hun spiser. Giv gerne maden i en ensfarvet tallerken opdelt i rum.

Og så skal I ikke bære hende ud i køkkenet under stor protest. Har hun en ...


Annonce

... trip trap stol eller lignende stol, som hun selv kan sætte sig op på? Det er vigtigt, fordi hun så selv kan sætte sig til bords. Når det er spisetid, så kald på hende og sig at maden er klar. Sæt jer til bords og giv hende tid og se om ikke hun kommer. Hvis hun lige nu er helt ulykkelig bare I nævner det at spise, så må I lige nu lade hende være. Stille og roligt vil hun komme og måske kommer hun først, når I er ved at være færdige med at spise, men det er okay, det er jo netop godt hun kommer.

I skal anderkende dette "dejligt at du kommer skat. Sæt du dig på din stol, der er dejlig mad til dig" og lad hende så selv kravle op og sætte sig. Og er I ved at være færdige med at spise, så er det okay at hun sidder for sig selv og spiser. Det vigtigste lige nu er, at hun spiser og måske har hun netop nu brug for at I ikke er der og ikke kommenterer på hvad, hvordan og hvor meget hun spiser.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

I skal også være opmærksomme på om hun signalerer sult - viser hun jer nogle gange at hun er sulten? Det skal I udnytte. Det er vigtigt, at I ikke siger "nu må du lige vente, vi skal spise om en halv time", men at I netop giver hende mad, når hun viser behov for mad. I skal udnytte, når hun har lyst til at spise. Samtidig må I godt holde fast i at hun skal spise ved bordet. Hun skal ikke have mad foran fjernsynet eller imens hun leger med sit legetøj. Hos jer sidder man ved bordet, når man spiser og den regel gælder alle i jeres familie:) Der er visse regler, som vi skal lære og en af dem er f.eks. at mad indtages ved middagsbordet. Så når jeres datter nogle gange viser behov for en snack eller lignende, så må I gerne sige "du må gerne få frugt, sæt du dig på din stol, så får du frugt" eller lignende.

Håber at I kan bruge dette videre :)

Rigtig meget held og lykke med operationen! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce