Annonce

Annonce

Svar: Søvn og mad - endnu en gang :-)


2. oktober 2014

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Frederiks mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt, at I har fået skåret ned i antallet af flasker, super! Det lyder også som om at I nu har fået sat tilbudet af mere rigtig mad lidt op og som om at Frederik nu spiser lidt mere varieret. Det er rigtig godt.

Det fremgår dog af dagsplanen, at han drikker meget store flasker hver gang og jeg vil anbefale, at du nu sætter mængden af mælk lidt ned. I en alder af 7 måneder vil det ofte være passende med ca. 750 mælk mælk i døgnet og derudover bør væskebehovet dækkes af vand. Det lyder rigtig fint med ca 200 ml aften og sen aften, men flasken inden middagslur kan f.eks. indeholde 150 ml og flasken om natten indeholde ca 200 ml. Det er vigtigt at han får sin mælk, men samtidig skal mængden af mælk ikke være så stor, at han får for meget mælk. Lige nu får han ca 900 ml mælk i døgnet og det er vigtigt, at den rigtige mad nu tager mere og mere over.

I takt med at du får skruet mængden af mælk tidlig morgen lidt ned, så vil hans appetit om morgenen sandsynligvis blive større. Stille og roligt, vil hans flaske om natten skulle trappes helt ud. De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 flasker i døgnet og her er det ofte netop den flaske som forsvinder og så er der endnu mere appetit til morgengrød.

Det er helt okay, hvis Frederik bedre kan lide øllebrød end havregrød. Han må godt have favoritter. Det er dog fint, at du forsøger at variere hans indtag lidt, så han ikke kun får øllebrød hver dag, men viser det sig, at han så spiser mere og trives med dette, så er det også okay. Du kan tilbyde frugtmos på havregrøden i en overgang, så vil han måske synes bedre om det. Æblemos eller jordbærmos kan smage godt sammen med havregrød og det kan være et forsøg værd.

Mange børn kan ikke tygge rugbrødshapsere før de er 8 måneder, nogle først i 9 måneders alderen og det er derfor helt okay, at Frederik ikke rigtigt mestrer dette endnu. Prøv i stedet at give ham ristede rugbrødsbjælker i hånden, som han selv kan sidde og gumle på. Giv ham også indmaden af en frikadelle, prøv med lidt kogt ris og godt med sovs, så han vænnes til mad med lidt mere bid på den måde og vent så lidt med hapserne.

Når han begynder at virke mere parat til at kunne tygge, så prøv at komme en lille blød brødhaps ind i siden af munden på ham. Det hjælper ham til at tygge sammen omkring den. ...


Annonce

... Kommer den foran ind i munden, så er det sværere for ham at føre den med tungen over i siden og tygge sammen, bearbejde og synke.

Maden skal ikke være for klumpet endnu. Lad lidt kød, fisk eller ris indgå som en naturlig del af retten og sørg for at mose resten godt. Prøv med sovsede retter og lad selve retten være let at synke, men sørg for at der er lidt struktur, lidt som han studser over f.eks. en skefuld ris i en del cremet moset mad. Det er helt okay, at han stadig har brug for lidt tid til at finde ud af at tygge og arbejde med maden i munden.

Når Frederik bliver 8 måneder, så kan du begynde at introducere en godnatgrød som en fast del af hans putteritual. Den vil mætte ham lidt ekstra, så han ikke behøver vågne og få flaske om natten. Han vil dog stadig skulle have flaske før han puttes til natten og også sen aften. Stille og roligt skal du derfor forsøge at trappe mængden af mælk i flasken kl 03 ud, så han får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære den.

Da han lige nu falder bedst i søvn med et svøb omkring sig, så er det fint at du svøber ham. Men prøv om du kan løsne på svøbet, når han sover, så han på den måde vænner sig til at kunne flytte mere på sig, bevæge sig, skifte stilling osv. når han sover og på den måde vænne sig til ikke at være helt svøbt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er også en rigtig god idé, at erstatte svøbet med en drømmepose, som du har forsøgt, ligesom du også kan pakke ham godt i dynen. Det kan også være en god idé at du om dagen prøver at sætte ham op i barnevognen når han skal sove og så triller ham en tur. Giv ham jakke, flyverdragt eller lignende på og lad ham sidde i vognen, kikke på verden og læg ham først ned, når han tydeligt viser sig parat. På den måde kan du lære ham at sove, uden at han er er svøbt:)

Planen ser fin ud og det er helt naturligt, at han ofte ikke længere viser behov for en tredje lur sidst på dagen. Gennemsnitligt vil hans søvnbehov være 14.5 time nu og det vil ofte være fordelt sådan, at han sover to lure i løbet af dagen og en længere nattesøvn. Søvnen kan sagtens være fordelt sådan, at han sover 2 x 1.5 time i løbet af dagen og sover 11.5 time om natten og det lyder til at være tilfældet hos jer:)

Så bibehold den gode gænge, som I lyder til at være kommet ind i. Det lyder fint og det går i den rigtige retning:)

Håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt ro:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce