Brev:
Stop med amning? Hvordan?

Kære Helen,
For en uge siden vejede jeg min søn på sådan en babyvægt. Jeg var bekymret for om han tog nok på og min fornemmelse viste sig at holde stik. Da han var 2 måneder vejede han 5,2kg og nu ved 3 måneder vejede han 5,6kg. Altså kun en vægtstigning på 400g på én måned.
For nogle uger siden følte jeg, at jeg manglede mælk, så jeg tog et døgn hvor jeg ammede ham hver anden time fra begge bryster. Synes der kom lidt ekstra mælk ud af det. Jeg har dog måtte amme ham hver 2 til 3 time døgnet rundt, hvilket ikke var nødvendigt i starten. Da vi har været i tvivl om, om han bliver rigtig mæt af at spise hos mig, prøvede vi forleden aften at give ham en flaske. Han er kun blevet tilbudt flaske en lille håndfuld gange før, hvor han stort set intet har spist. Tror ikke han har kunne finde ud af teknikken. Forleden prøvede vi med et andet sutteflaskehovedet og det gik meget bedre. Han spiste 110ml og sov 4 timer i streg!
Næste formiddag prøvede jeg efter en amning at tilbyde ham flaske, for at se om han var mere sulten. Han kiggede underligt på mig, og vi droppede det. Men da jeg ammede ham om eftermiddagen tog han kun lige fat i brystet, vrikkede lidt frem og tilbage og gav slip igen. Dette gentog sig flere gange og hver gang han gav slip blev han mere og mere hidsig. Tænkte at enten var han ikke sulten eller også var han sulten, men at jeg ikke havde noget mad (følte også at brystet var slapt). Efter flere mislykkedes forsøg prøvede jeg med en flaske og han spise 140ml! Sen aften gav vi ham igen en flaske, hvor han spiste 100ml. Allerede 2 timer efter vågnede han og spiste hos mig. Følte ikke han blev ordentlig mæt, men tilbyd ham ikke flaske. Efter 1 ½ time vågnede han igen og vi valgte derfor at give ham flaske igen. ...
... Igen spiste han 100ml.
Her til morgen startede han med at spise hos mig. Allerede efter en time virkede han sulten. Han fik igen en flaske og spiste 140ml.
Min konklusion på baggrund af ovenstående sammen med en langvarig intuition om, at han får for lidt mad gør, at vi tænker, at min mælk ikke er tilstrækkelig for ham. (Skal siges at han altid har haft 6-8 tissebleer i døgnet, så tror egentlig at han mængde mæssigt har fået ok?? Men min mælk er måske bare ikke fed nok??) Nå, men vi tænker nu, at vi må overgå til flaske, så han kan tage godt på igen. Men hvordan stopper jeg med at amme bare sådan nærmest fra den ene til den anden dag?
Jeg har i dag to gange tilbudt ham bryst, hvor han ikke har ville tage imod det. Kan han allerede være blevet for forvent til flaske, så han ikke gider arbejde for det? Eller tror du, det er fordi han ved, at han ikke bliver mæt af min mælk og ved at han får noget andet, hvis han nægter at spise hos mig?? Imellem flaskerne har jeg også budt ham på bryst (for at lindre mine voksende mælkebryster, der jo ikke er blevet tømt som normalt). Her har han gerne ville spise nogle minutter, men har gylpet det hele op igen 5 min efter. Så det har måske bare været for hyggens skyld?
2 spørgsmål:
- Hvad er din mening, hvad er bedst for vores dreng? At vi kombinerer bryst og flaske eller at han kun får flaske?
- Hvis jeg stopper med at amme, hvordan gør jeg så det? Hvis ikke min søn vil hjælpe med at tage toppen af trykket, må jeg jo malke ud. Men det er jo efterspørgsel/udbud princippet, så hvis jeg malker ud, kommer der jo bare mere. Men hvis jeg ikke malker ud får jeg måske brystbetændelse. What to do??
Glæder mig til dit svar.
Hilsen moderen
der måske allerede er færdig med at amme
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor