Svar: Abrikoser og grød
Kære Stine
Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går så fint med skemaden og dagsrytmen:)
I produktion af forskellige fødevare kan der tilsættes svovldioxid og sulfitter. Disse stoffer har flere funktioner, blandt andet virker de som konservering, fordi de hæmmer vækst af bakterier-, gær og skimmelsvampe. Derudover virker de som antioxidanter, og de kan forhindre brunfavning af f.eks. abrikoser og hvide grøntsager, som f.eks. kartofler.
Man kan godt være overfølsom overfor svovldioxd og sulfitter, men det ses hyppigst hos personer med astma. Nogle får dog, trods det at de ikke har astma, "høfeber-symptomer" med f.eks. kløe og hævelse i huden, samt nældefeber. Man anbefaler dog generelt ikke at undlade visse fødevarer, fordi man er bange for om barnet senere vil udvikle allergi. I stedet anbefales, at man introducerer en frugt af gangen og i små mængder, for at se om barnet tåler det.
I forhold til Fødevarestyrelsens anbefalinger omkring abrikoser og mad til børn, så kan du, så vidt jeg kan finde ud af, bruge både tørrede og friske abrikoser. Det er korrekt, at de økologiske abrikoser ofte ikke vil indeholder svovldioxid og der kan derfor være god fornuft i at vælge disse. De vil så heller ikke have samme orange farve og sandsynligvis ikke samme holdbarhed, men begge dele kan bruges. Naturligvis skal du sørge for at variere kosten så meget som muligt.
Det ...
... er også korrekt at tørret frugt kan indeholde en del mere sukker end frisk frugt. Uanset om du laver frugtmos af tørret eller frisk frugt, så bør frugtmos dog gives som topping på en grød, som mellemmåltid eller dessert efter en grøntsagsmos. Det er altså et supplement til den øvrige kost. Da grøden f.eks. er en havregrød, som jo ikke er sød, så vil det ofte smage rigtig godt med netop en topping af en lidt sødere frugt- eller bærmos. Og laver man f.eks. frugtmos af jordbær eller lignende, vil det ofte være nødvendigt selv at tilsætte lidt sukker, for at mosen ikke skal blive for sur. Men det er naturligvis også en smagssag.
Hmm… så hvad når jeg frem til… Jo jeg tænker, at du kan lave abrikosmos af både friske og tørrede abrikoser, dog vil usvovlede/økologiske abrikoser nok være at foretrække. Det er dog en god idé at variere, også variere mellem abrikos og andre typer frugt og bær. En mos lavet af f.eks. sveske og æble eller måske blommemos kan også være godt til at sætte lidt gang i maven:)
Hvis du laver en stor portion mos eller grød og gemmer halvdelen i køleskabet til næste dag, så kan du godt lave det med modermælkserstatning. Det kan holde sig et døgn. Der vil naturligt ske et lille tab af vitaminer og mineraler, når mosen eller grøden varmes op igen, men tabet er så lille, at det vil være uden betydning.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat god appetit:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.