Brev:
Nye sovevaner

Hej Helen
Josephine og jeg savner vores gamle sundhedsplejerske, så vi er glade for at vi stadig kan nyde godt af hendes gode råd herigennem.
Lige før jul blev Josephine godt og grundigt forkølet, hvilket resulterede i at mor og far måtte gøre en ekstra indsats for at få hende til at falde i søvn og sove godt. Derfor begyndte vi at gå lidt rundt med hende i liften for at få hende til at falde i søvn, da hendes sutteklud ikke kunne hjælpe hende i den periode. Forkølelsen varede godt 10 dage og jeg håbede så at vi kunne vende tilbage til de gode sovevaner igen, hvor Josephine faldt i søvn selv med sin sutteklud, når man lagde hende i liften. Dette har ikke just været tilfældet, hvilket betyder at vi nu render rundt med liften indtil hun falder til ro/i søvn.
Josephine er snart fire måneder og fylder efterhånden liften godt ud. Vi har prøvet at tage barnevognen indenfor for at gøre det ud for "gang med liften", men uden held. Som jeg ...
... aflæser hende er det ikke et spørgsmål om tryghed, men mere et spørgsmål om at hun bliver utålmodig over ikke at falde hurtigt i søvn og hidser sig op og gør det endnu sværere for sig selv at falde i søvn.
Mit spørgsmål lyder derfor, hvor gammel skal barnet som minimum være før man skal lære dem at sove selv? Og hvad gør man når barnet hidser sig mere og mere op når hun skal sove?
Jeg er ikke klar til at flytte hende ind i sit eget værelse endnu, mest fordi at hun får flaske kl. 23.00 og 03.00 om aftenen/natten og jeg har bedst føling med hende, når hun ligger i sengen ved siden af mig. Hvornår tror du jeg kan forvente at hun begynder at sove igennem natten uden behov for flaske? og er det noget hun selv vil regulere?
Til din information kan jeg fortælle at Josephine netop har fået sine to første tænder her i juledagene.
Håber du havde en god jul og kom godt ind i det nye år, og at du trives i dit nye job.
Venlig hilsen
Annette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.