Svar: Flytte pre-school
Kære mor
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Jeg kan godt forstå, du synes det er svært og der er rigtig mange ting, som spiller ind på jeres valg.
Jeres valg af nuværende Pre-school var ikke tilfældigt. Jeg har indtryk af, at I har valgt det nuværende sted med mange overvejelser og egentlig havde en fornemmelse af, at det var et godt sted og et godt valg. Han har gået der i 3 måneder. Det går lidt bedre, han er umiddelbart lidt mere okay med at være der, begynder at tale med de voksne, lege med de andre børn og kommunikerer nu mere med dem - men personalet skifter hele tiden og de voksne, som har skulle hjælpe ham, være hans trygge base, forsvinder. Så oven i, at han skal finde ud af en helt ny hverdag, et nyt sprog osv. så skal han også forholde sig til en stor udskiftning i personale og det er naturligt uhensigtsmæssigt.
Det er naturligt ikke godt, at han ligefrem klynger sig til dine ben, når du skal gå. Det lyder jo som et signal om, at han ikke er glad for at være der. Han siger fra verbalt "jeg vil ikke derhen", "Jeg vil hellere være hjemme", og han siger også fra fysisk, når han klynger sig, græder, protesterer ved at smide sig på gulvet osv. Og jeg synes faktisk, du skal lytte til dette, og jeg kan godt forstå, at du finder det bekymrende. Jeg synes umiddelbart, at det lyder som en god idé, at overveje et andet sted til ham, hvor han vil trives bedre og vil opleve mere stabilitet.
Om det skal være en skole der arbejder ud fra "Montessori", eller om det skal være en skole der minder mere om en "skovbørnehave", synes jeg må afhænge af, hvad I mener jeres dreng vil trives bedst med og være mest tryg ved. I er nødt til at vælge ud fra, hvad han vil have det godt med nu og her. At jeres naboer taler for bestemte typer skoler osv. kan i naturligvis godt lytte til, fordi de kender området, kender skolernes ry osv. men det må være jeres drengs trivsel som kommer i første række og ikke hvordan en skole "scorer" eller om den er "fin nok".
Du spørger "hvad er det han trænger til?", og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis jeres dreng kan gå et sted, hvor der for det første er en fast voksen. En person, som han kan lide og som han er tryg og glad ved. En han synes om, en ...
... voksen, som han synes er sød. De to muligheder du nævner, har kun én voksen og hvis han skal trives der, er det meget vigtigt, at han kan lide den voksne. Hvis han ikke kan sammen med den voksne, så vil det naturligt ikke være rart at være der, og han vil ikke kunne henvende sig til en anden. Hvis det sker, vil det ikke være godt for ham og derfor er et sted med kun en voksen lidt følsomt. Modsat, hvis han kommer til at elske den voksne og synes hun er sød og rar, så vil det jo kunne være guld værd.
Derudover skal han have en vis struktur - han skal vide, hvad dagen bringer. Det vil gøre ham tryg, at der ikke er en masse uforudsete ting. Det betyder ikke, at han skal være i en striks hverdag, hvor der ikke er plads til leg, men det vil sandsynligvis være rigtig rart for ham at dagene ligner hinanden. Så der er rutiner omkring måltider, hvornår man leger, hvornår man mødes i "samling" og alle børn laver noget sammen og hvornår man "leger mere fri leg". Det finder I sandsynligvis begge de steder, I har kikket på, men det kan være en god idé at tale lidt med dem om hvordan dagene forløber, hvor meget struktur der er, netop fordi det vil give ham ro, at han ved, hvad der skal ske, at han ved, hvad dagen bringer.
Og så må I prøve at vurdere, hvordan I oplever ham, hvordan hans temperament er. Vil han f.eks. trives bedst i en pre-school, hvor han oplever at få lidt boglige udfordringer eller vil han trives bedre, hvis det boglige får lov til at vente lidt endnu… Det lyder som om, at I må gøre jer en overvejelse her, fordi de pre-schools, der er, har meget forskellige mål og gør tingene meget forskelligt.
Jeg synes, det vigtige må være, hvad han vil trives med her og nu og ikke, hvad I tænker der kan ske i fremtiden, og hvad han skal der. Hvis han oplever et par gode og trygge år, hvor han er nu, så skal han nok lære det, han skal lære fremover. Og ingen ved jo, om I kommer tilbage til DK, så han skal starte i skole her. Derfor må udgangspunktet være det, som virker bedst for ham lige nu. Og lige nu lyder det som om, at det I har fundet ikke fungerer, selvom I troede, at I valgte rigtigt - og derfor er I nu på udkik efter et nyt sted til ham:)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to