Annonce

Annonce

Svar: Hvornår sove på eget værelse?


20. oktober 2014

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Stine

Tak for dit brev :)

Af hensyn til risikoen for vuggedød, så anbefaler jeg normalt ikke at børn sover på eget værelse før 6 måneders alderen. Undersøgelser viser, at blandt andet forældres natlige støj er med til at holde barnets vejrtrækning igang, og at det derfor kan forebygge vuggedød, at man sover sammen - ikke i samme seng, men i samme værelse. Efter 6 måneders alderen vil risikoen for vuggedød være mindre, barnet begynder selv at kunne skifte stilling osv. og kan fra denne alder derfor godt sove på eget værelse, hvis man ønsker det.

Det er dog slet ikke sikkert, at man har brug for at sove hver for sig. I rigtig mange familier er det dejligt at sove sammen, og som du selv skriver, så er det praktisk, at han sover hos jer, når han stadig skal ammes, har sine små opvågninger om natten osv. Og det behøver der ikke være nogen problemer i.

Der er ingen faste regler for, hvornår børn skal sove på eget værelse. Førhen i tiden, hvor man boede på mindre plads, end man ofte gør i dag, så sov familien sammen. Forældre sov sammen med de mindste børn og søskende sov sammen. De større huse, indrettede børneafdelinger osv. har ændret på dette - men for mange er det at sove sammen helt naturligt - vi mennesker er flokdyr og har brug for hinanden:)

Nogle praktiserer det der kaldes samsovning. Her vælger man bevidst at hele familien sove sammen. Nogen indretter således soveværelset med en 4x4 meter stor seng, hvor der er plads til alle. Andre vælger at børnene sover sammen, så de har hinanden og får trygheden på denne måde og atter andre vælger, at alle sover hver for sig. I skal gøre det, som I føler vil være bedst og rarest for jer alle tre:)

Og nej - det er ikke sådan, at man automatisk får problemer med tilvænning til eget værelse, hvis man venter for længe. Det afhænger helt af, hvordan man vælger at ændre vaner og hvad alder barnet i øvrigt har. For børn vil naturligt i visse perioder være mere tryghedssøgende og søge forældrene og forældrenes soveværelse mere ...


Annonce

... end de vil gøre i andre perioder og det er vigtigt at man tager hensyn til dette.

I 8-10 måneders alderen vil mange børn have en periode, hvor de begynder at sove uroligt. De er i separationsfasen og kan i denne periode virke meget klyngende og tryghedssøgende. Det betyder at de om natten ofte kan have ekstra behov for deres forældre.

I 13-14 måneders alderen opleves ofte en tilsvarende periode som hænger sammen med at barnet begynder at gå mere og mere rundt, rejser sig ved tingene osv.

I 18-20 måneders alderen vil mange børn også sove uroligt, vågne med skrig om natten, drømme meget osv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når børn er 2½ år, vil de ofte være bange for mørke, vil ikke sove alene osv.

Man kan sige, at netop i disse urolige perioder, kan det være svært at arbejde på rutiner og vaner, hvor barnet skal lære at sove for sig selv, fordi barnet er ekstra klyngende og tryghedssøgende lige her - derfor kan man sige, at det kan være en god idé at putte barnet på eget værelse i de perioder, hvor man erfaringsmæssigt ved at der er mere ro på. Det betyder dog også, at løbet jo ikke er kørt, hvis man ikke får barnet puttet på eget værelse f.eks. i 7 måneders alderen, for der vil jo så komme en periode igen senere, hvor man kan arbejde på dette:)

Det vigtigste er, at barnet er trygt. Tryghed er alfa omega, trygge børn sover godt! Og netop det at sove sammen med mor og far og fra starten mærke, at der bliver reageret på en, at man ikke er alene, men at mor og far er der, passer på en, er jo med til at give en basal tryghed, som man så kan arbejde videre på senere hen.

Og så når børn naturligvis også en alder, hvor man kan sige, at der ofte sker nogle ting i soveværelset, som de ikke skal opleve - sex mellem mor og far :) Voksenseksualitet er noget som hører de voksne til, og hvis f.eks. en 3 årig vågner imens I forældre elsker med hinanden, så kan det virke skræmmende og voldsomt. Der er dog ingen som siger, at sex kun skal foregå i soveværelset…;)

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce