Brev:
Væske, måltider og vægt

Kære Helen,
Så har jeg lige brug for at vende situationen med lillebror igen.
Som du ved fra mine tidligere breve har vi kæmpet meget med forstoppelse, laktulose, movicol og for lille en vægtøgning. Det går meget bedre med forstoppelsen, ja det går faktisk så godt at vi nu ikke har brugt movicol i 1 måned og der afførringen kommer 2-3 gange dagligt og der er helt normalt konsistens.
Han er utrolig svær at få til at drikke væske. Han virker stort set aldrig tørstig. Indimellem føler vi os nødsaget til at tvinge lidt væske i ham fordi at vi bliver bekymrede. Han kan snildt gå en halv dag uden noget væske selvom vi tilbyder ham det et par gange i timen.
Han nægter at drikke hvad enten det er mælk eller vand. Skal vi stole på at han selv vil tage imod væske når han er tørstig? Vi har givet ham væske både af kop og tudekop.
Derudover har han været til 1 års kontrol hos sundhedsplejersken som sagde at han stagnerer i sin kurve fortsat. Hun har givet ham en ekstratid medio december til en ny vægt og hun sagde at hvis han stadig stagnerede i vægtkurven så skulle vi henvises til en diætist.
Det gjorde mig faktisk rigtig ked af det. Jeg føler lidt at det er et nederlag, som om at der vores skyld at han ikke tager nok på.
Vi følger din bog med madplan for hver måned han er nået til, med alle mellemmåltiderne. Indimellem spiser han ...
... rigtig godt, andre gange vil han slet ikke have noget.
Jeg stoppede med at amme for 1 uge siden eftersom at det forstyrrede nætterne. Han kunne ikke forstå hvorfor at han måtte ammes om aftenen og ikke midt om natten. Det har hjulpet på hans nattesøvn og nu sover han fra 20-6.15 uden at vågne.
Han virker til at trives godt, er oftest glad og lige begyndt at tage sine første skridt. Dog græder han også en del og oftest når vi skal spise. Han har svært ved at sidde stille på sin stol. Han græder tit og går i flitsbue når vi tilbyder ham mad og skubber vores hånd væk. Her må vi give ham alt muligt legetøj som han kan lege mad under måltiderne for at han åbner munden. Det er rigtigt hårdt synes vi og vi kan ikke helt forstå hvorfor han reagerer som han gør.
Alt dette med forstoppelse, stagnerende vækst og svære måltider oplevede vi aldrig med storebror og når vi sammenligner billeder kan vi også se en stor forskel. Storebror var meget mere buttet end lillebror er. Vi giver ham ekstra fedstof og stadig sødmælk. Han får tudekop med mælk inden han skal sove og godtnatgrød.
Vil du se på hans kurve?
Vi synes det er rigtigt hårdt og vi vil så gerne at han tog mere på og spiste maden med glæde, men vi kan jo ikke tvinge ham når han ikke vil.
Hvad er dit syn på dette og har du nogle gode råd?
Tak :-)
Kærlig hilsen
de frustrerede forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!