Annonce

Annonce

Svar: Rytme i 8 mdr.'s alderen


22. oktober 2014

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Frederiks mor

Tak for dit brev :)

Hvor er det dejligt at høre, at indkøringen i vuggestuen går så godt. Det er bare guld værd, at der er en fast pædagog, som tager sig af ham, så de kan lære hinanden at kende, og så alle er helt trygge ved situationen! :)

Jeres dagsplan ser umiddelbart rigtig fin ud. Det lyder helt alderssvarende og han tilbydes varieret mad og en passende mængde mælk:) Stille og roligt skal Frederik til at have mere mad i stykker og mindre skemad, men det lyder som om at I er igang med dette. Næste skridt vil være, at han tilbydes brødhapsere og måske lidt tykmælk eller lignende om eftermiddagen og at grøden, som han lige nu får der, flyttes til om aftenen, som et ekstra godnatmåltid. Han må gerne få to måltider grød dagligt og de ligger godt morgen og som godnatgrød.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur og sover som nu 1-1.5 time

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 14

Eftermiddag 16.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Aftensmad - familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. I må gerne begynde at give f.eks. pasta med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf og lignende sovsede retter:) Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød i køkkenet og får herefter børstet tænder.

Flaske og ...


Annonce

... puttes til natten ca 19.45-20

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Flaske og sover videre


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Den største forskel på din og min dagsplan er at der i jeres plan indgår 4 flasker og i min plan indgår nu 3 flasker. Samlet får jeres dreng lige nu ca 650 ml mme og det er helt perfekt! Men i takt med at han begynder at få en godnatgrød som en del af sit putteritual, vil han måske begynde at springe den sene aftenflaske over. Det er tænkeligt at han vil begynde så at vågne tidligere, alså en gang i løbet af natten og have behov for sin 3 flaske, hvilket han så naturligvis skal have. Man kan altså godt forestille sig, at den sene aftenflaske og den tidlige morgenflaske hos jer vil smelte sammen til en enkelt flaske og det vil være rigtig fint.

Om du skal vænne ham fra flasken kl 22.30 afhænger lidt af, hvordan du oplever, at han vil trives bedst. Når han bliver 10 måneder vil han have behov for 2 flasker i døgnet og ofte forsvinder flasken om dagen først. Det betyder at han vil have brug for to flasker der ligger enten aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten - og hos jer lyder det som om at han vil trives med sidstnævnte løsning. Hos mange vil det naturligvis være rigtig dejligt, hvis man kan undgå at skulle op om natten og derfor kan der være en fordel ved at flasken ligger aften og sen aften, så du ogo ha derefter kan sove til næste morgen tidlig - men det er ikke sikkert, at han vil kunne drikke sin flaske allerede kl 22.30, hvis han har fået både grød og flaske omkring kl 19-20… Derfor må du se hvad tiden bringer:)

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce