Brev:
Søvn om dagen før 6 måneder
Kære Helen
Tak for en god brevkasse, som jeg har haft megen nytte af de sidste måneder uden dog selv at stille spørgsmål før nu.
Lidt baggrund om os: Jeg har en glad og meget nysgerrig lille søn på 16 snart 17 uger, der kom til verden ved en nem og hurtig fødsel ti dage før termin med en vægt på 3 kg og længde på 50 cm. Han blev på tredjedagen lagt i lyskasse pga. gulsot, og var - formentlig pga. gulsoten - meget søvnig de første par uger. De første to måneder var han så rolig og nem, græd faktisk aldrig, sov rigtig fint og spiste med glubende appetit. Ved tre måneders tjekket havde han fordoblet sin fødselsvægt og ligger ifølge børnelægen helt perfekt på sin kurve med hensyn til vægt-/højdeforholdet.
Da han var 8 uger kørte vi på sommerferie og ramte muligvis her ind i et tigerspring - i hvert fald begyndte der at ske ændringer: fra at falde i søvn ved brystet og være meget nem at putte både til lur og til natten, fandt vi lige pludselig os selv trave rundt i stuen sidst på dagen, fordi han pludselig havde svært ved at finde ro og tilsyneladende fik det ved at være i bevægelse. Samtidig begyndte han også at gå over til kortere dagslure og var ind i mellem vågen i meget lange perioder om dagen. Om natten sov han fortsat fint med ca. 2 opvågninger pr. nat.
Da vi kom hjem fra ferie følte jeg lidt, at alt det med søvn sejlede, selvom jeg godt ved, at vi ikke havde et egentlig problem, men med masser af gæster og en anden rytme end derhjemme, havde jeg på en eller anden måde mistet overblikket over, hvornår og hvor meget han sov. En god søvn er noget af det, der fra starten har ligget mig allermest på sinde, og jeg har læst forskellige bøger lige fra din til Ferbers (kun pga. den meget udførlige teoretiske del – selve metoden kan og vil jeg ikke benytte) om emnet, men jeg savner lidt info om, hvad jeg kan forvente og evt. gøre på dette alderstrin – altså før seks måneders alderen.
Jeg begyndte efter ferien at notere søvnen ned for simpelthen at få et overblik over, om der kunne anes et mønster, og for at se, hvor længe han kan holde sig vågen mellem hver lur. Og halleluja, der er faktisk et mønster, hvis jeg vel og mærke holder nøje øje med hans signaler og ikke får ham overstimuleret. Vores dag ser pt. nogenlunde således ud:
Kl. 7: Vågner, ammes, skifter ble og tøj, pusler, hygger, leger, ammes igen og puttes til dagens første lur.
Kl. 8-9: Lur i egen seng
Kl. 9: Vågner, ammes nogle gange her, men ikke altid, skifter ble, leger sammen, synger eller ’træner’ forskellige øvelser som at rejse sig op i siddende osv og leger evt. lidt alene på gulvet, ammes til lur.
10.30-13: Lur. Og her bliver det mere problematisk. Han kan, hvis han får lov at ligge i mine arme og dermed har adgang til brystet, sove i op til 3 timer, men han vågner kort (er måske endda ikke altid rigtig vågen) ved søvnfaseskiftene og græder og søger brystet. Hvis han ligger i mine arme, er der ingen problemer – han pjevser lidt, tager brystet og sover så videre. Hvis han ligger i sin seng, vågner han helt op og er lysvågen. Jeg kan tage ham op og han sover videre, men når jeg så lægger ham ned igen, vågner han og er lysvågen – uanset om han var faldet helt i søvn, eller om jeg lægger ham, når han kun er døsig. Vi har prøvet at lade ham ligge i sengen med en fast hånd på brystet, mens vi siger ”sååå”, ”shhhh”, ”sov sov”, osv., lade ham ligge alene og pludre for at se, om han kan falde til ro selv, men det virker ikke. Han er lysvågen, nogle gange griner han og synes klar til at lege, andre gange brokker han sig. Det betyder selvfølgelig også, at far har store problemer, hvis de er alene et par timer.
13-14.30: Ammes, skiftes, leger sammen og lidt alene. Herefter går vi som regel en tur, for tiden i slyngen, da han er rigtig glad for den. Falder som regel i søvn heri.
14.30-15.30: Lur
15.30-17: Ammes, skiftes, leger sammen og lidt alene.
17-17.30/18: Nogle gange lur – for det meste i mine ...
... arme.
18-19.30 Bad, nattøj på, drosler ned/hygger, ammes til natten.
19.30/20-07: Sover med 1-2 amninger.
Han bruger ikke sut, selvom vi forsøger. Vi har 6 forskellige typer, men han tygger i bedste fald lidt på den mindste og i værste fald sætter den gang i hans opkastrefleks. Jeg tænker jo ellers, at sutten ville kunne erstatte brystet, som han synes afhængig af for at falde i søvn og blive i søvnen om dagen. Om natten er der ingen problemer, så han kan jo godt.
Han får sammenlagt sovet nok, men det er lidt af en kamp, og jeg går som regel rundt i stuen og ammer og vugger ham for at få ham til at falde i søvn, på nær til natten og om natten, hvor jeg kan sidde i ro og mag. Det her problem startede samtidig med, at han begyndte at opdage verden omkring sig, og jeg er helt sikker på, at det på en eller anden måde hænger sammen. Han har svært ved at lukke ned, skal have det hele med og bliver enormt nemt distraheret af skygger på væggen, rillerne i radiatoren eller bøgerne i reolen. Hvis jeg forsøger at sidde med ham i sofaen eller i stolen på hans værelse, begynder han at sprælle helt vildt og også græde eller pjevse. Der skal bevægelse til! Det gør det enormt stressende at skulle ud af huset, fordi jeg jo ikke kan gå rundt og amme ham på den her måde hos andre, og han har desuden også enormt svært ved at falde i søvn, når vi er nogen steder – det er som om, alle indtrykkene gør det umuligt for ham at give sig hen til søvnen, selvom han tydeligvis er nok så træt. Det er kun brystet, der dur! Desuden skal han starte i vuggestue i januar, og der er selvfølgelig ikke noget, jeg ønsker mere, end at det skal blive en positiv oplevelse for ham, også hvad angår søvn.
For en måned siden rykkede vi ham fra vores soveværelse ind på hans eget værelse, da vi i en periode havde vækket hinanden med vores nattelyde. Det gik fra allerførste nat helt uden problemer, og han begyndte faktisk at sove bedre, da jeg ikke reagerede på hvert lille grynt.
Det skal siges, at han egentlig ikke græder voldsomt meget, med mindre han er blevet vildt overtræt, men han bliver meget urolig og klynker, og arme og ben kører i bedste sprællemandsstil. Jeg har været til osteopat med ham, da han i en periode fra ca. 8 uger til 13 uger syntes at have ondt i maven, og det er nu blevet bedre. Om det er osteopatens behandling eller tiden, ved jeg ikke, men han synes ikke længere plaget af det, selvom han stadig prutter forholdsvis meget. Han har afføring hver 2.-3. dag.
Lige for tiden er han ikke så begejstret for barnevognen, men jeg prøver at fastholde ture i den og ikke kun bruge slyngen. Vi bor ikke i Danmark, og det der med at sove ude i barnevognen har jeg desværre ikke fået praktiseret fra starten, så nu er det svært og slet ikke en del af vores rutine. Også fordi den skal slæbes op af nogle trapper for at komme til at stå i haven, hvor der hen over sommeren ikke har været skygge. Når jeg går tur med ham i vognen, ligger han vågen de første 20 minutters tid, græder som regel lidt og falder så i søvn, men aldrig mere end ca. 40 minutter – igen indtil søvnfaseskiftet formoder jeg.
Det var en masse oplysninger, og nogle er måske overflødige, men så har du dem i hvert fald.
Summa summarum: Hvordan får jeg ham til at sove den gode lange lur uden at han skal ligge i mine arme og have brystet i munden et par gange i timen? Og hvad kan jeg forvente af min dreng på nuværende tidspunkt? Jeg har en forestilling om, at andre mødre bare lægger deres halvvågne babyer i sengen eller barnevognen, og så sover de fredeligt, og at det er lidt ”forbudt” at amme sit barn i søvn?
Hvordan forbereder jeg ham bedst muligt på vuggestuestart, hvor der ikke er nogen til at gå rundt og lulle ham i søvn, og egentlig også bare til at far og andre kan passe ham, så jeg kan malke ud og bare ind i mellem være væk fra hjemmet uden at blive helt svedt ved tanken om, at han nu ikke får sovet.
På forhånd mange tak.
Venlig hilsen
Christina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre