Brev:
Træt sidst på dagen

Hej Helen,
Jeg er store fan af dine bøger og bruger både dine råd om søvn og mad. Vi har en dejlig glad pige på 8 mdr som trives rigtig godt. Alligevel har jeg et spørgsmål omkring søvn, som jeg håber du kan give mig lidt gode råd til.
Vores pige sover godt om natten men om dagen bliver hun ofte meget træt sidst på dagen hvilket gør at hun ikke er så tilpas og hun har ikke meget lyst til at tage powernappen. Vi var i en periode ved at gå væk fra 3. lur sidst på dagen men nu er det som om at hun nogle dage har meget brug for den. Problemet tror jeg måske ligger i at hun typisk sover længere formiddagslur end middag/eftermiddags lur. En typisk dag kan se således ud:
6-7 Vågner
7.30 Morgengrød vand af kop
9-9.30 Formiddagslur (over som regel 1 1/2 time) (Hun får MME her - nogle gange tager hun 40 ML andre gange hele 200 ML) Det er forskelligt om hun er vågen eller er faldet i søvn med flasken når jeg lægger hende. Hun sover i hendes seng på eget værelse.
12.00 Øllebrød m frugtmos (vi er begyndt med lidt pålæg og små stykker brød også) vand af kop
14.00 Sove - får MME (her er gælder det samme - nogle dage 40 ML andre gange tager hun hele flasken. Her sover hun i barnevogn med voksipose. Nogle gange bliver hun virkelig sur når man ligger hende ned i barnevognen. Tror faktisk (modsat mange andre børn) at hun godt kan lide at have masser af plads til at mosle lidt rundt på… Men det kan også være at det er noget jeg bilder mig ind:-)
15.00 Vågner typisk efter 40-60 min igen og derved er der lang tid til kl. 19. Nogle dage tager jeg barnevognen og går med den i et forsøg på at få hende til at sove igen ...
... men hun er frisk som en havørn.
16.00 Eftermiddags frugt og/eller grød - vand af kop
18.00 Aftensmad - hun får hvad vi spiser men stadig most/blendet vand af kop
18.30 Bad - det elsker hun.
19-19.30 Læse, MME og sove
Nat: Nogle aftener er hun så træt at hun ikke vil have mælk inden putning. Så vågner hun bare ved 22 tiden hvor vi giver hende 200ML. Hun vågner typisk kl 02 og igen ved 04.30 tiden - nogle nætter kun 1 gang. Hun får typiske 100-200ML når hun vågner.
Hun ruller, vender rundt og er begyndt at løfte numsen. Er så glad og nysgerrig. Derfor har vi egentlig heller ikke så meget at klage over, men nogle dage når hun bliver meget træt om eftermiddagen er det som om at hun ikke rigtig vil sove - kun hvis vi kører bil eller barnevogn. Det gør også at hun er meget træt, når vi spiser aftenmad hvilket ses tydeligt på koncentrationen - hun bliver også meget pylret. Jeg har prøvet at putte hende til formiddagslur nogle dage uden mælk for at prøve at få hende til at sove længere om eftermiddagen i stedet for om formiddagen, men det er som om det ikke gør den store forskel. Hun er ikke svær at putte uden mælk - det tager bare lidt længere tid med lidt moslen rundt i sengen og lidt syngen og aen.
Hun er født 3 uger for tidlig. Hun er meget lydfølsom og får ofte et chok når der er høje lyde i køkkenet eller fra fjernsynet eller lign. Barnevognen står i vores garage men vi bor på en stille villavej hvor der højest kommer en bil stille forbi eller en scooter eller børn der leger.
Hvordan synes du det lyder - er der noget der fanger dit øje?:-)
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
En glad mor:-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder