Annonce

Annonce

Svar: Baby og mad galt i halsen


23. oktober 2014

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor til verdens bedste datter

Tak for dit brev:)

Det er helt naturligt, at du er bange for at din datter skal få noget galt i halsen. Det kan jo ske, og derfor er det meget vigtigt, at du altid har hende under opsyn, når hun sidder med noget selv, ligesom den mad du tilbyder hende skal være i en konsistens, som du fornemmer, at hun vil kunne kapere.

Det er ekstra udfordrende, når hun har så mange fine tænder. Hun vil naturligt meget let kunne få bidt et stykke af, som hun kan fejlsynke - og ja, det er altid en god idé med et førstehjælpskursus. Selvom din datter ikke fejlsynker, så er det vigtigt at kunne reagere hensigtsmæssigt, hvis der sker hende noget.

Jeg vil anbefale dig, at du holder maden adskilt. Det vil sige, at hun lige nu stadig skal have grød og mos og det må du gerne lave i en blød og cremet konsistens, som mere eller mindre bare skal synkes. Men ved siden af dette skal hun så have mad i stykker, små hapsere eller små bitte bider. Der skal altså være forskel på den mad, som hun får med ske og den mad, som hun får med fingrene - så hun allerede når du giver hende maden lærer at fornemme forskel på, hvorvidt maden bare skal synkes eller kræver tygning og mere bearbejdning.

Når du giver hende mad med fingrene, så prøv om du kan komme de små hapsere ind i siden af munden på hende, så hun med det samme skal tygge sammen på maden. Det vil hjælpe hende til bedre at finde ud af at tygge og bearbejde føden. Hvis og når maden kommer ind foran i munden, så skal hun først før det med tungen til siden, hvor hun så skal tygge og det kræver således lidt mere af hende.

Små hapsere kan f.eks. være små bitte stykker brød med lidt smør eller smørbart pålæg. Det kan være godt kogte pastaskruer (evt. skåret over), som er rigtigt bløde. Det kan være små bidder af indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), det kan være en lille bid laks bagt i ovnen eller en lille bid kogt torsk eller lignende.

Større hapsere kan være en brødskorpe, ...


Annonce

... som hun kan sidde med i hånden eller det kan være blødere frugtbåde, som hun kan sidde og sutte på. Det er vigtigt IKKE at give f.eks. æblebåde, som ofte vil være hårde og dermed let knækker, ligesom det er vigtigt at fjerne skræl, som også let kan sætte sig fast i halsen. Grøntsager bør koges, det kan f.eks. være kogt gulerod, kogt blomkål, broccoli eller lignende. Hun kan også få rodfrugter bagt i ovnen eller en kartoffelbåd bagt i ovnen.

Det er vigtigt, at du giver hende sovs og moset mad, som mætter hende og som samtidig er lettere for hende at bearbejde i munden. Maden må ikke være for tør. Det er også vigtigt, at du giver hende noget at drikke løbende igennem måltidet. Det at få lidt vand at drikke vil være med til at skylle munden, og gøre det lettere for hende at bearbejde føden.

Måske vil et frugtnet være noget for jer. Det er en lille beholder, som du kan komme frugt i og som din datter så kan sidde og sutte på, uden at der kommer stykker af mad ind i munden. Det kan måske være med til at styrke hende lidt mundmotorisk samtidig med at hendes lyst til at smage og putte i munden bibeholdes - men hun skal stadig også tilbydes mad i hånden, som ikke er "pakket ind" og små bitte hapsere, som du hjælper hende med at spise:)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til vand af kop - hvilken kop drikker hun af? Du kan prøve med en drypfri kop, hvor hun skal sutte for at få væsken ud. Du kan også prøve med en gammeldags tudkop, gerne med to hanke, så hun selv kan holde koppen og lære at drikke selv. Hun skal her lære at holde med begge hænder. Øvelse gør mester:)

Og så skal du lige nu glæde dig over hendes appetit. Det er rigtig godt, at hun er så glad for at spise og er glad for mad. Det er det vigtigste. Hun er jo kun 8 måneder og mange børn begynder først rigtigt at finde ud af teknikken med at tygge, når de er lidt ældre, så det skal nok komme, så længe du er opmærksom på det:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce