Brev:

Far må ikke kysse eller kramme mor først. Jalousi?

---

Hej Helen.

Vi har en udfordring herhjemme som vi er i tvivl om hvordan vi skal håndtere.
Vores datter på lige knap 5 år bliver ked af det og sur, hvis min mand kysser eller krammer mig - især hvis det er mig der bliver kysset først, når han kommer hjem. Det er nu blevet så omfattende, at det er en daglig udfordring så meget, at han skynder sig at kysse/kramme vores datter goddag med det samme, når han kommer hjem.

Det kommer til udtryk hele tiden både i hverdagene og weekender/ferier.
Når vi går rundt derhjemme og slapper af og min mand lige kommer forbi mig og giver mig et kys eller et kram og hun ser det, bliver hun forurettet og spørger enten: "hvorfor kysser du ikke mig først far?" eller " hvorfor er der ingen der kysser mig?" Nogen gange tvinger hun sig selv ud i gråd og andre gange bliver hun oprigtig ked af det med tårerne løbende ned ad kinderne.

Vi er meget kærlige i vores hjem og har altid krammet meget, og vi er gode til at fortælle hinanden hvor meget vi betyder for hinanden alle sammen - og mene det!
Vi har forsøgt at forklarer vores datter, at det ikke handler om hvem der bliver kysset/ krammet først, men om vi alle viser vores kærlighed til hinanden, og at det er ok at far kysser og krammer mor når vi står i køkkenet eller kommer forbi hinanden uden at hun skal have først.

Til det kan hun blive sur og holde sig for ørene og begynde at græde. Andre gange spørger hun om vi ikke elsker hende mere.

Vi ved slet ikke hvad vi skal gøre nu. ...

---

---

... Vi vil gerne lære hende at man ikke altid får først uden at hun skal føle sig forladt og valgt fra - hvilke hun aldrig bliver!
Det er begyndt at gå os på i hverdagen fordi vi tager os selv i at stoppe op hvis min mand er på vej til at kramme mig for at vende os mod hende for at se om hun kigger så hun ikke bliver gal.

Jeg ved godt at det sikkert er giftes med farmand perioden og det er helt fint! Herhjemme er det også kun far der får lov at putte hende, og jeg må kun putte hvis han ikke er hjemme, og der får jeg bestemt også lov. Jeg er så heldig, at jeg har frihed til at arbejde hjemmefra og nogen gange spørger hun mig om hun må få en hjemmedag fra børnehaven mens jeg arbejder og det får hun lov til. De dage er fantastiske og vi har det rigtig hyggeligt. Det er skam ikke fordi at jeg føler at hun ikke vil mig - det er mere at det føles som om hun er bange for at hun ikke får opmærksomhed fra far og at hun bliver jaloux og det gør ondt. Især fordi at hun virkelig er vores et og alt...

Hun er enebarn, næsten 5 år og ekstrem veltalende og kan udtrykke sig skræmmende godt. Hun er selvstændig og er god til at lege selv og dygtig til at sidde og pusle med perler etc. og vi er gode til at hygge sammen allesammen og være til stede så vi synes, at der er en god balance.

Hvad kan vi gøre for dels at hjælpe hende igennem dette og dels for at lære hende at hele verden ikke roterer om hende (selvom den måske nok lidt alligevel gør det i vores verden:-) )

Kærlig hilsen
SMO

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---