Brev:
Bange ved bleskift
Hej Helen,
TAK for dit svar i mit seneste brev, jeg har købt din bog om opdragelse og er godt halvvejs. Jeg har virkelig fået meget glæde af den allerede - TAK! :)
Jeg har brug for lidt råd omkring hvordan vi takler min store drengs "problem" omkring bleskift ved afførring.
Bør måske starte med at fortælle at Victor lige fra spæd døjede med ekstrem rød numse med sår. Det var forfærdeligt for ham :( Intet hjalp, indtil vi opdagede inotyolsalve som stadig er fast inventar hos os. Indtil han var 1,5 år blev han kun vasket med vat. Han havde afførring op til 10-12 gange i døgnet, måtte ofte skifte ham 3-4 gange om natten, for bare der var den mindste smule afførring skulle bleen af da han var ekstrem sart, og lyn hurtigt fik sår.
Nu er han snart 3. Han har stadig afførring, nogen gange 1 gang om dagen, andre gange 5 gange på en dag. Det er ofte kun om morgenen det er en stor omgang, ellers er det meget lidt der kommer. Problemet er at han ikke vil fortælle når han har skidt. Han prøver at skjule det så godt han kan, ofte lugter der ikke fordi det kun er lidt i bleen, hvilket resultere i en rød og såret numse. Vi tjekker ofte bleen i løbet af dagen.
Når vi ser eller lugter at han har skidt, vil han jo naturligt ikke ...
... skiftes :( "Jeg er bange for det gør ondt, jeg vil ham min mus (sutteklud)" og bliver meget ked af det. Vi prøver at forklarer ham at der kun kommer til at gøre ondt hvis vi ikke fjerner det, så derfor skal vi ud og fjerne bleen.
Jeg har bedt pædagogerne være obs på det og tjekke ham i løbet af dagen. De siger at vi må lære ham at sige når han har skidt - men hvordan? Han er jo hunde angst, sikkert pga de utallige gange han har grædt på puslebordet pga den forfærdelige røde numse, når afgørringen ikke er opdaget i tide.
Jeg tænker også i forhold til at han på et tidspunkt skal gå på toilettet. Jeg presser ham ikke på nogen måde, og ved godt han har god tid mht at smide bleen. Jeg spørger ham hver morgen om han har lyst til at komme op og sidde på toilettet. Og svaret er klokkeklart - NEJ! Også snakker vi ikke mere om det, da jeg ikke vil få ham til at føle sig presset.
Det vil jo gøre en stor del for den røde numse, hvis afgørringen foregik på toilettet. Men det kommer nok. Måske lidt senere end ellers.
Hvordan kan vi gøre ham tryg ved at fortælle os at han har skidt? Er der noget vi kan sige eller gøre? Han er jo tydeligvis påvirket af den røde numse og husker at det ofte har gjort forfærdelig ondt.
Kærlig hilsen.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.