Annonce

Annonce

Svar: Grædende børn ved aflevering i institution


30. oktober 2014

Kategori:
Alder:
2 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :) - Og tak for dine søde ord til mig om min brevkasse og mine svar:)

Der kan være rigtig mange grunde til, at jeres dreng er ked af at blive afleveret og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig:)

For mange børn er det rigtig svært at skifte situation. Det er svært at sige farvel til det hyggelige og rare derhjemme og skulle af sted, og når de så bliver hentet i vuggestue eller børnehave, så er det igen svært - barnet protesterer både, når det bliver afleveret og når det bliver hentet:)

Nogle børn har også svært ved at overskue dagen. Det kan være usikkert og dermed lidt utrygt at skulle forholde sig til, hvad dagen mon bringer. Her kan det ofte hjælpe at tale med barnet om dagens forløb, så barnet er forberedt. "Når du kommer hen i institutionen, så skal du hjælpe mig med at finde sutskoene frem og lægge madkassen på plads…" eller lignende, så barnet ved, hvad der forventes og hvad der skal ske og måske ligefrem har en lille opgave i dette.

Det kan også nogle gange hjælpe barnet at lave en aftale om, hvordan der bliver sagt farvel og anerkende, at det kan være svært - og dette uden at ynke barnet. Det er vigtigt ikke at forstærke barnets følelse, af at det er svært at blive afleveret og her spiller det rigtig meget ind, hvordan du som forælder virker.

Hvis du har svært ved at aflevere din dreng, hvis du signalerer med dit kropssprog, at nu er det svært - f.eks. fordi han har grædt så meget som han har, og du nu næsten frygter det hver gang og derfor får signaleret "åh, nu bliver han ked af det igen" og derfor selv virker ked af det og utryg, ja så forstærker du dette hos din dreng. Det er derfor vigtigt, at du ikke gør et stort nummer ud af det og at du signalerer, at du er helt tryg ved situationen, så det kan han også være.

Det kan også spille ind hvornår du afleverer ham - altså hvad tid I møder ind i institutionen. I mange institutioner starter dagen kl 9. Her er de fleste ...


Annonce

... børn mødt ind og legene er begyndt. Der er evt. samling, hvor børnene sidder i grupper med en voksen og taler sammen. Og hvis jeres dreng f.eks. kommer lige omkring dette tidspunkt, så kan det nogle gange virke lidt stressende - hvilket kan gøre det sværere for ham. Det kan også være, at han kommer senere og først, når de andre er godt igang med en leg og han derfor har svært ved at komme igang - det kan være svært at spørge "må jeg være med?". Det kan være ekstra svært, at se dig gå, når alle de andre voksne er gået og børnene er igang med dagens aktiviteter.

I nogle institutioner kan man møde ind meget tidligt. Nogle børn spiser morgenmad i institutionen, og det kan faktisk nogle gange være rigtig hyggeligt at møde ind som nogle af de første - simpelthen fordi der så er langt mere ro på. Den voksne har bedre tid til at tage sig af en og samtidig har man noget at tage sig til - man kan med det samme sætte sig hen til bordet og få en portion havregryn og så er det lettere at mor siger farvel og går…

Nogle gange kan det være en fordel at det er far, som afleverer i en periode, fordi far gør det på en anden måde, så situationen bliver bare naturligt en anden og jeres drengs reaktioner bliver derfor også anderledes…


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Man skal naturligvis også overveje om barnet græder og klynger sig til mor og far, fordi det ikke trives i institutionen og det er måden barnet viser, at det her vil det ikke være med til - uden at kunne sætte ord på, hvad der er galt. Der foregår noget, som er grænseoverskridende for barnet, og som barnet reagerer på. Hos jer lyder det dog ikke som om, at det er tilfældet. Han er faktisk glad for stedet og glad for de voksne, når han er der og har også en god legekammerat - og du oplever, at han er glad, når du henter ham, at han har haft en god dag og vil faktisk ofte gerne blive lidt længere - det er jo et godt tegn:)

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre og har fået lidt råd med på vejen:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce