Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål om mad


4. november 2014

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Når man vælger brød til små børn, så er det som udgangspunkt vigtigt at vælge et brød, som vejer noget, når man holder det i hænderne. Det er tegn på at brødet indeholder gode kostfibre. Brødet må gerne være lidt groft i det uden at indeholde hele kerner.

Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel, fuldkornsmel og havregryn er lavet af hele kerner, men hvor kernerne er blevet valset eller formalet, så skallens kostfibre kommer med. Brødet indeholder altså kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner.

Schulstads levebrød er et udmærket brødvalg til børn. Kohberg og Pågen laver også forskellige typer brød, der indeholder mange kostfibre og ikke hele kerner. Du kan med fordel gå efter brød med Fuldkornsmærket. Faktisk findes dette mærke også på bag-selv-blandinger, pasta, ris, morgenmadprodukter osv.

Når jeres datter bliver omkring 18 måneder vil hun højst sandsynligt være bedre til at tygge og vil således kunne spise brød med flere kerner.

Med hensyn til yoghurt og surmælksprodukter, så anbefales det at du fra 1 års alderen vælger letmælksprodukter. Det vil sige produkter med 1.5% fedtindhold og helst produkter som indeholder mindre end 10 gram sukker pr. 100 gram. Du kan godt finde frugtyoghurt som lever op til dette. Jeg mener at f.eks. Arla Yoggi er en mulighed - men prøv at kik på hylden i supermarkedet og kik på det du selv plejer at spise:)

Med hensyn til salt, så spiser vi generelt for meget salt og når man får et lille barn, så kan de være en god anledning til at få sit saltindtag sat ned. Det er dog ikke sådan at jeres datter slet ikke må få salt og hvis I salter maden naturligt f.eks.bruger lidt salt i frikadellefarsen eller bruger salt i kogevandet, når I koger kartofler, så må hun ...


Annonce

... meget gerne spise det samme som jer. Når du laver lasagne, så skal du derfor lave kødsovsen som du normalt ville lave den med f.eks. løg, timian, oregano, tomat, peber og lidt salt… Og når du bager boller må du også gerne komme en knivspids salt i bollerne, eller hvad der nu gælder i opskriften.

Hvis I derimod salter meget, så vil det være en god idé at bruge bordsalt eller som sagt, prøve at skabe nye vaner, hvor I vænner jer til generelt at spise mindre salt:) og nøglehulsmærket er stadig fornuftigt at se efter, når I handler:)

Stegeskorpe - frikadeller, kylling, medisterpølse, fiskefilet eller lignende, der er almindeligt stegt på panden må hun gerne få. Det du skal være opmærksom på er at hun helst ikke skal have for meget "sort stegeskorpe". Ud over at det kan være svært for hende at tygge en sej stegeskorpe, så kan der være skadelige stoffer i skorpen, hvis den er sort - det gælder også grillet mad til sommer. Frikadellen behøver ikke blive sort, men kan steges langsomt eller laves i ovnen :) Kylling bliver ofte gyldent i farven og medister kan f.eks. koges først og derefter steges på panden, så vil hun også fint kunne få dette. Det er altså "sort skorpe", som vi ikke skal spise for meget af.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Til jul - for lige at tage det med (når nu dit medlemsskab udløber:)), så må hun faktisk gerne få lidt af det hele: Flæskesteg, kalkun, and, frikadeller, medister, lyse og brunede kartofler, rødkål, brun sovs, risengrød (med tyndt drys kanelsukker) og ris ala mande (hvis mandlerne er meget fint hakket, så hun ikke får dem galt i halsen) med kirsebærsovs…

Rigtig god appetit og rigtig meget held og lykke fremovere :)

Og du er naturligvis altid velkommen tilbage - det har været hyggeligt at lære dig at kende og dejligt at få lov til at følge jeres lille familie:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce