Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke drikke mælk


7. november 2014

Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Marlene

Tak for dit brev :)

Det anbefales at jeres datter får mellem 350-500 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt. Hvis hun får min 350 ml (3.5 dl) så er hun dækket ind og hun behøver således ikke nå op på en halv liter hver dag.

Jeg synes ikke, at I skal begynde at tilbyde hende modermælkserstatning eller begynde at give hende mælk af flaske. Hun er 13 måneder gammel, og det vil ikke passe til hendes alder. Derimod er det rigtig fint, at I både forsøger med sødmælk og letmælk, og at I prøver at servere det både lunt og koldt.

I kan prøve at lave en bananmilkshake til hende - her blender I blot banan sammen med mælk, og måske hun så vil synes om det og drikke det. I kan også bruge mælk på grød og frugtmos. Det vil sige, at I ud over at bruge mælk i grøden også kan hælde mælk på grøden. Det kan I gøre på f.eks. både havregrød og øllebrød. I må også gerne en gang imellem servere gammeldags frugtgrød med mælk som mellemmåltid.

Og så er det rigtig fint, at I giver hende yoghurt og lignende surmælksprodukter. Hun behøver ikke få sit behov dækket via drikkemælk, men kan godt få det dækket af et surmælksprodukt - måske få lidt yoghurt to gange dagligt.

Derudover så vil det være rigtig godt, hvis I kan give hende ost af forskellig slags. Ost er en vigtig kilde til kalk, så at spise ost dagligt - smørost, skæreost, revet ost drysset på en ...


Annonce

... varm ret osv. vil være en god kilde til kalk.

Når man spiser mælk og ost, så får man let kalk, vitaminerne B2, B12 og derudover fosfor og jod. Mælk indeholder ca. 120 mg calcium pr. 100 ml, surmælksprodukter som f.eks. yoghurt, tykmælk og ylette indeholder mellem 120-190 mg pr. 100 ml og ost indeholder mellem 500-700 mg pr. 100 gram. Det anbefales at børn i alderen 1-5 år indtager 600 mg kalk dagligt.

Man får dog også blandt andet kalk via andre fødevarer f.eks. vand. Her kan indholdet variere efter hvor i landet man bor. Der er også kalk i grønne grønsager, nødder, sardiner og fuldkornsprodukter. Derfor anbefales det, at jeres datter udover at indtage min. 350 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt, spiser så varieret som muligt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis I generelt synes, at det er svært at få hende til at spise varieret nok, og hun har svært ved at spise yoghurt, ost og drikke mælk nok, så kan I overveje, om hun vil have glæde af at få en daglig multivitamintablet. Så længe hun ikke er ældre end hun er, vil det være rigtig godt at købe en tyggetablet, der kan knækkes i kvarte, så hun ikke får den galt i halsen. Det vil være en fordel at vælge en tablet, som indeholder de 10 mikrogram D-vitamin, som hun skal have dagligt - så behøver I ikke at give hende D-dråber ved siden af.

Jeg håber, I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce