Annonce

Annonce

Brev:

Svært ved at falde i søvn og sove


8. november 2014

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Svært ved at falde i søvn og sove

Kære Helen

Nu har vores lille pige allerede rundet 5 måneder, og hun er bare dejlig, glad, mild og "snakker" højlydt dag og nat :-)

Men jeg har lidt udfordringer, som jeg håber du kan hjælpe mig med. Der er flere spørgsmål, men jeg synes det hænger lidt sammen, så nu får du hele "smøren" :-) Jeg skrev til dig, da hun var et par måneder om hyppig amning og afbrudt søvn, men så kom der lidt styr på det omkring 3-4 mdr alderen, men nu synes jeg det er gået lidt " tilbage igen".

Hun plejer at have nemt ved at falde i søvn ifm amning, og så blive puttet til lur eller natten (falder som regel i søvn ved brystet, og så lægger jeg hende lige inden hun sover helt, så hun registrerer, at jeg lægger hende), men den sidste tid er det blevet sværere, og hun vågner hele tiden. Græder også når hun lægges i barnevognen om dagen eller sengen om aftenen/natten. De sidste par uger er vi vågne hver time om natten, og hun spiser alt for hyppigt synes jeg - 5-8 gange om natten og om dagen går der typisk 2-3 timer mellem amningerne. Om dagen plejer jeg at kunne få hende til at bøvse men ikke altid om natten.

Hun er en stor baby på 69 cm og 8,5 kg. Jeg er begyndt med skemad for et par uger siden, en gang om dagen og hun spiser max 10 skefulde (fået grød og nogle gange frugtmos på) og vand ved siden af.
Hun har rigtig meget luft i maven og kæmpet lidt med maven, så derfor har jeg startet stille op. Hun har desuden lige været syg med forkølelse og har astmatisk bronkitis og hoster stadigvæk. Så det spiller selvfølgelig også ind.

Jeg savner lidt mere rytme omkring mad og lure. Vi har en pige på 4 år også, og det har selvfølgelig indvirkning på rytmen som pt ser således ud:
KL 5/5.30 hun vågner, ligger og pludrer højlydt.
Ammes, falder få gange i søvn igen
KL 6.30 Vi står alle op
KL 7.30 Kører i børnehave
KL 8/8.30 hjemme igen, ammes, falder i søvn ved brystet.
Sover en halv times tid
KL 10.30/11.00 ammes, træt, puttes i barnevogn og vi går tur.
Sover 1,5-2 timer men afbrudt en del gange
Efter luren får hun lidt grød og ammes hvis hun vil.
Amning resten af dagen ca hveranden time, lidt hyppigere hen mod aften.
Midt eftermiddag træt igen men sover ikke på fast tidspunkt her.
Henter min datter ved 1530 tiden, og der vågner hun hvis faldet i søvn.. Så sidst eftermiddag er hun meget træt men vil ikke sove, når vi kommer hjem fra børnehaven. Der er selvfølgelig også larm fra storesøster.
KL 1730 spiser vi aftensmad
KL 1830 natteklar og putning af begge piger. Lillesøster ammes og falder ofte i søvn ved brystet ca KL 19. (Storesøster sover ca 1930.)
Så vågner hun ellers ml hver og hveranden time hele natten. Nogle gange helt vågen og pludrer, andre gange græder hun eller er urolig og utilfreds. Når jeg tager hende op vil hun have bryst men kortvarigt.

Hun sover i tremmeseng ved siden af mig. Hendes far putter hende ikke og tager hende ikke om natten. Så det er ikke en mulighed!

Jeg sørger for hun tømmer brystet inden skift til andet bryst. Hun vil ...


Annonce

... følge med i alt og ved mindste lyd slipper hun brystet og drejer hovedet rundt, så bliver afbrudt spisning :-)
Men mad mangler hun jo ikke ift hendes størrelse...

Hvad vil du foreslå ift dagsrytme og amning/skemad? Skal hun have mere mad/mælk om dagen?
Tænker det også er hygge og tryghed med brystet om natten fremfor sult.. Og gør måske hendes mave skal arbejde hele tiden... Hvordan kan jeg vænne hende af med det? Og hvis sulten, kunne det være en mulighed med vælling/grød inden sengetid? Eller måske lægge ekstra mos/grød ind ved aftensmaden, så hun får skemad to gange dagligt.

Er det normalt med den afbrudte søvn i den alder? Hun vil jo ikke gå glip af noget.. Om dagen græder hun ofte højlydt men uden at være vågen. Så kan jeg hjælpe hende videre i søvnen som oftest, men det sker mange gange i løbet af de 1,5-2 timer hun sover. Det er vel fordi hun drømmer?
Det er ikke på den måde om natten. Om dagen sover hun som nævnt i barnevognen og oftest udenfor.

Når hun bliver 6 måneder har jeg planer om at hun skal sove på eget værelse. Måske vil det hjælpe hun ikke ligger lige ved siden af mig. Er det et godt tidspunkt udviklingsmæssigt at gøre det?

Har du gode råd ift at flytte hende på eget værelse? Pt sover vi alle fire sammen (storesøster i vores seng) og hende vil jeg også rykke ind i eget værelse (som hun skal dele med lillesøster), altså rykke begge piger samtidigt. Jeg har altid blevet hos min ældste til hun sov, og det er oftest endt med jeg er gået i seng samtidigt med hende, da det i perioder har taget timer at få hende til at sove. Men det magter jeg ikke 4-5 år endnu med lillesøster også. Det er ikke et problem vi sover i samme værelse, tværtimod hygger vi os og ungerne er trygge. Det bliver lige så svært for mig at vi ikke skal sove sammen! Men jeg savner og har brug for lidt voksentid om aftenen, og jeg er nødt til at få styr på det inden vuggestue og job-start.

Det bliver svært for min store datter at sove selv. Hun har som sagt altid ligget sammen med mig og er pt lidt bange for farlige dyr om aftenen, og tryg ved jeg ligger ved siden af hende og " holder vagt" som hun siger. Hun er desuden meget morglad. Pt falder hun så hurtigt i søvn, at jeg tænker jeg vil blive hos pigerne til de sover, på deres værelse, og så begynde at gå ind i soveværelset ved siden af. Og sidenhen gå lidt nedenunder og ordne lidt og så op igen osv. Vi er ved at lave værelset i stand, så det bliver rigtig hyggeligt og min ældste indrages i dette.

Men har du gode råd ift min datter skal lære at sove selv i en alder af 4 år, og hvordan er det godt at tackle "de farlige dyr"?
Jeg står selv for putning af begge piger hver aften, så derfor er det mest optimalt, at jeg putter dem på samme tid. Har så tænkt at på sigt kan vi læse bog med lillesøster og putte hende, og så kan jeg hygge og læse lidt mere/ snakke med storesøster inden hun sover.

Jeg håber det er til at finde hoved og hale i, og glæder mig til at høre fra dig :-)

Hilsen
mor til to skønne piger

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce