Brev:
Vil ikke spise almindelig mad - 11 mdr.

Hej Helen.
Min dreng på 11 måneder vil ikke længere spise så mange forskellige ting. Han har altid været rigtig madglad og spist alt hvad jeg har serveret for ham (brød, grønt, frugt, fisk osv). Men nu vil han hverken spise brød, kød eller grøntsager. Det der sker er, at han rækker tungen ud og spytter maden ud, når jeg giver ham mad som ikke er grød eller mos. Jeg skælder ham aldrig ud, men viser ham at det skal ind i munden og siger "mm nam nam ind i munden" men han bliver bare rigtig ked af det og græder, hvis jeg prøver at give ham noget mad. Jeg har prøvet både at give ham mad med ske og gaffel og selv lade ham spise med fingrene, men det gør ingen forskel. Det har stået på over 1 måned nu. Jeg er ikke bekymret for hans ernæringsmæssige tilstand lige nu, da ...
... han trives og er glad og aktiv, men det er jo ikke holdbart i længden.
I vuggestuen siger de at han har en god appetit og spiser godt. Men herhjemme oplever jeg, at han kun vil spise grød, mos og yoghurt med ymerdrys og frugtmos. Jeg tilbyder ham altid rigtig mad, men når han nægter at spise det går jeg ud og varmer en lasagne på glas eller grød, men det kan han jo ikke leve af. Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det her, så jeg håber meget på lidt hjælp?
Han er ved at få en tand i overmunden som er halvt ude, jeg ved ikke om det kan have indflydelse på det? Han virker ikke smerteforpint eller generet af tanden, men måske generer den alligevel når han spiser, jeg ved det ikke.
Pyh, jeg synes godt nok det er svært.
Mange hilsner
fra en frustreret mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder