Svar: Vågner med 1-1.5 timers interval om natten
Kære meget trætte mor
Tak for dit brev :)
Lige nu kan det ikke udelukkes, at jeres datter søger ekstra fysisk kontakt og nærhed og dermed også brystet, fordi hun ikke er helt frisk. Du fortæller, at hun har haft nedsat appetit og at hun har været syg og også er ved at få tænder - og når hun har ondt, så forstår hun naturligt ikke hvorfor. Hun ved ikke hvad der sker og kan ikke forholde sig til smerten, og derfor søger hun det mest trygge hun kender - brystet og din favn.
I har skrevet til mig flere gange, og I er allerede nået rigtig langt. Selvom det føles som om at de hele tiden er to skridt frem og et tilbage, så går det stille og roligt den rigtige vej, det går fremad, og jeres datters afhængighed af brystet er betydeligt nedsat nu sammenlignet med, hvordan det var for blot fire uger siden - og det er rigtig godt.
Jeg tænker dog, at I måske er ved at være der, hvor far er nødt til at tage over om natten. Du vil gerne stoppe amningen nu og det er helt okay og for at det skal lykkes, så vil det være godt at far kommer helt på banen. Jeres datter har rigtig meget brug for fysisk kontakt og nærhed og det skal hun naturligvis have, men mon ikke det er far, som skal give hende dette? Far forbindes ikke med amning og dufter ikke af mælk og kan naturligt berolige og betrygge - men det kræver, at du ikke er til stede. Derfor vil jeg foreslå at du sover i et andet rum og lader far sove sammen med jeres datter i dobbeltsengen om natten.
En plan kunne se således ud:
Indføre godnatgrød, kop af mælk, som gives i køkkenet. Herefter få børstet tænder og far lægger sig med jeres datter i dobbeltsengen, putter med hende, kærtegner, beroliger osv. Hvis hun har brug for noget i munden, så må hun en overgang tilbydes mælk eller vand (evt. af en drypfri kop) og gerne en sut, putteklud osv. Det kan godt være at hun skal puttes en lille smule senere end I plejer, for at være sikker på at hun er træt nok.
Far skal lægge sig med hende og hun må gerne putte på fars mave, ligge tæt med far, hvad der nu virker bedst. Far kan også ligge og læse lidt, synge beroligende eller lignende. Og det ...
... foregår i dobbeltsengen, så hun har sin egen plads. Lige nu skal hun lære at sove uden bryst og mors favn og med de kærtegn og nærhed, som far kan give hende.
Far må tale beroligende, betrygge og være så rolig som mulig. Og ja, hun begynder måske at græde og protestere - og det er naturligt, for hun savner jo brystet og mors favn. Men hun er ikke alene, hun er sammen med far, som elsker hende højt, og som passer på hende og stille og roligt vil hun begynde at acceptere, at mor så ikke er der, og at far kan ligeså godt. Man siger, at der ofte går 3 nætter, så vil far kunne mærke forskel. Hun vil ikke længere være vågen i helt så lang tid og hendes gråd vil være betydeligt mindre, far vil lettere og lettere kunne trøste og berolige og dermed hjælpe hende.
Stille og roligt lærer hun så at falde i søvn ved siden af far, og når hun kan det, så kan I arbejde på, at hun puttes i sin seng. Far kan fortsætte med at putte, gøre som han plejer, læse lidt, synge lidt, putte hende med kluden, kærtegne, holde i hånden, betrygge.
Og stille og roligt kan mor så komme på banen igen og overtage det ritual, som far og datter har fået skabt. Hvor hurtigt mor kan putte er helt individuelt, måske med det samme, hvor I forsøger at putte i egen seng på eget værelse - I må her forsøge jer lidt frem og finde ud af, hvad der fungerer bedst.
Om dagen skal du så aflede din datter, når hun søger brystet. Acceptere at hun er sulten eller tørstig og tilbyde hende mad og noget at drikke - men holde fast i at amningen nu er slut. Det fungerer ikke for jer med yderligere nedtrapning, og far har rigtig svært ved at komme på banen - hvilket både du og han ønsker rigtig meget - når du ammer, og det er derfor en helt okay beslutning, at amningen stoppes nu.
Og så skal hun naturligvis tilbydes mange små måltider hele dagen igennem, så hun fyldes rigtig godt op med både mad og drikke og ikke behøver søge brystet om natten, fordi hun reelt er sulten eller tørstig. Her vil godnatgrøden dog ofte også have en god effekt.
Håber dette dette lille skub hjælper jer til at få ændret vaner:)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika

