Brev:
Tryghed om natten

Kære Helen
I juni blev vi forældre til endnu en lille pige. De store piger er nu 4,5 og 3 år. Vi nyder vores lille familie, men må også konstatere at tre piger på fire år er hård kost! :-)
Vi har fået den skønneste lille pige. Hun er så glad og så let. Det har været en fornøjelse. Vi har virkelig nydt tiden og hende, og de to store piger er bare så glade for hende. Jeg kan mærke at jeg tager mange ting meget afslappet. Fødslen var en drømmefødsel og amningen fungerede med det samme. Hun er nu 5 måneder., og vejer 8,4 kg. Jeg er begyndt med grød/kartoffelmos men ammer ellers fuldt ud. Hun virker mæt og tilfreds.
Hun er en let og altid glad pige som er meget glad for sin mor. Hun er i løbet af de sidste 3 uger begyndt at være meget ked af det ved at være hos fremmede. Mor og til dels far duer. Tænker det er en ganske naturlig reaktion. Synes dog hun reagerer kraftigere end hendes søstre gjorde.
Hun er yderst aktiv og glad. Begyndte at trille da hun var 4 måneder. Og ligger nu på alle fire og vipper frem og tilbage. Hun er meget stærk og løfter flot overkroppen langt op. Der er virkelig gang i den. Hun er sej! :-)
Jeg har nydt hver en amning og hun sover i soveværlset hos mig. Min mand er rykket ind til vores den store pige som havde brug for trygheden om natten. Det fungerer godt for alle parter og vi får vores nattesøvn. Om natten tager jeg hende over i vores seng hvor hun sover med mig. Det er skønt.
Vores lille ny pige har aldrig brugt sut. Det har egentlig været ok. Hun har dog ofte haft brug for at blive trillet i søvn i barnevognen for at kunne sove. Ligeledes har hun haft problemer med at gå fra en soveperiode over i den ...
... næste. Det har dog med lethed kunne klares med en lille gåtur eller 3 :-). Det har været let at se hvornår hun var klar til at komme op og hvonår hun havde brug for mere søvn. Det har bevirket at hun i det daglige får ca. 3 lure. Ca. 2 timer om formiddagen og 2,5 til middag. Hun har de sidste par uger sprunget sin powernap kl. 16-30 over og klarer det faktisk rigtig fint til hun skal sove kl. 19.45. Hun sover hver nat indtil kl. ca. 6.45. MEN... Jeg kan mærke at hun er begyndt at søge trygheden MEGET om natten med mange opvågninger. De sidste par nætter har det været slemt og hun vågner så snart jeg lægger hende fra mig.
Jeg har din bog med børn og søvn, og har flere gange prøvet at lirke brystet ud så hun ikke falder i søvn på den måde. Det går også ok sålænge hun ligger på min arm. Jeg kan ikke amme hende liggende. Men jeg kan jo ikke amme hende hver time, og hun er slet ikke sulten til det. Jeg kan jo ikke give hende en sut, og svøbes vil hun ikke. Jeg synes ikke rigtig hun har fået øjnene op for suttekluden endnu. Så jeg er i syv sind. I nat skreg hun fra 23.30-2.00. Jeg trøstede hende, lå lige ved siden af hende. Men der var ingen nåde. Hun var SÅ gal på mig. Det er så vigtigt for mig at hun er tryg om natten, men det andet er uholdbart.
Jeg tænker også at der sker så meget fysisk for hende om dagen og derudover er hun bare så opmærksom og har altid været det. Så jeg tænker også der er så meget der skal bearbejdes for hende. Jeg prøver virkelig at lave så få ting i dagligdagen. De to store har også brug for ro efter en dag i børnehaven. Jeg giver hende varme bade og massage for ro og nærvær. Men nætterne... Hvad skal jeg gøre....????
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.