Annonce

Annonce

Brev:

Søvn hysteri


12. november 2014

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Søvn hysteri

Kære Helen,

Vi håber du kan hjælpe os i den rigtige retning, desperationen har meldt sig herhjemme.

Vores datter er 9½ mdr, sund og rask, født til tiden, glad og livlig om dagen. Følger fint sin motoriske udvikling og trives godt.

I de første 3-4 mdr af hendes liv var hun et rigtigt luksusbarn ang søvn. Hun sov fint om dagen og om aftenen blev hun lagt i sin lift, fik sunget en sang, og lagde sig derefter selv til at sove. Vi hørte først fra hende igen når hun skulle have mad, og var til tider nødt til at vække hende for dette.

Fra den ene dag til den anden, begyndte hun at stikke i hysterisk gråd, når hun nærmede sig sin seng. Vi havde dengang en slyngevugge, som hjalp meget, og hun faldt i søvn i den, og kunne så bæres i tremmeseng efter sent aftenmåltid.

Vi flyttede så i hus da hun var ca 5 mdr.
Hun sover nu ude om dagen, og det er helt uproblematisk. Hun falder selv i søvn, og sover nogle gode lure. Hun sover to lure, ca 3-3,5 timer i alt.
Vi begyndte at indføre en fast putterutine, med skift til nattøj, flaske, godnathistorie og i seng. Det er altid gået rigtig fint indtil sengdelen. Hun er glad og meget ...


Annonce

... træt, men idet hun får øje på sengen begynder hun at græde. Det gælder både hendes egen, vores, eller barnevognen. Det er fuldstændig hysterisk gråd. Hun kan med besvær trøstes på armen, men så snart man nærmer sig sengen igen starter det forfra. Hun har til tider grædt så meget, at hun har kastet op!

Vi har prøvet at putte tidligere, putte senere, putte i vores seng, lys tændt, lys slukket, musik, ingen musik, hånd på hovedet, på maven. Vi har prøvet 4 uger med op og trøste, godnat og ned igen, uden nogen som helst bedring i den tid det tog. Det eneste vi aldrig har gjort, er at lade hende ligge og græde selv, det synes vi ikke man skal når man er spæd.

Der er ikke noget med ørerne. Det virker på os, som hysteri omkring det at skulle sove om aftenen. Det veksler i intensitet, for tiden tager det 1-3 timer at få hende til at sove, og så vågner hun gerne efter et par timer og starter forfra.

Hjælp. Jeg arbejder nu, og far er på barsel. Det går meget hårdt udover hverdagen, da vi ikke har nogen voksentid sammen, og jeg bliver mere og mere klatøjet på arbejde.

Hvad kan vi gøre?

Med venlig hilsen
Den trætte desperate mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce