Brev:
Nattesøvn - vågner mange gange

Hej Helen
Endnu engang tak for dine gode svar. Det er rigtig dejligt, at du svarer hurtigt og konkret. Det er min oplevelse, at mange kommunale sundhedsplejersker ikke giver ret konkrete svar, og jeg synes især dine forslag til dagsplaner er utroligt brugbare.
Det går rigtig fint med vores søn på nu 7 måneder og amningen kører igen. Vores dagsrytme følger ret godt den dagsplan, du har sat op i din bog for et 7 måneders barn - både mht. spisetider og sovetider. Han vågner dog stadig mange gange hver nat! Han sover i sin tremmeseng 1 meter fra vores seng.
Han bliver puttet kl. 19.30 hver aften (efter godnathistorie og amning) og lægger sig med det samme til at sove med sin sut og sovebamse. Herefter vågner han flere gange i løbet af aftenen inden vi går i seng (kl. 23) og græder højt. Det stopper først når jeg kommer og tager ham - far dur ikke på dette ...
... tidspunkt! Problemet er de mange gange han så vågner i løbet af natten. Det starter som regel ved 1-2-tiden og så er jeg oppe 5-8 gange, hvor jeg nogle gange giver sut, nogle gange vand og nogle gange giver jeg bryst, fordi jeg er så træt at jeg ikke orker mere. Ofte kommer han over i vores seng ved 4-tiden fordi jeg ikke orker at rende frem og tilbage mere, og så sover han oftest godt videre. Jeg tænker at det kan være et spørgsmål om tryghed.
Er der noget vi kan gøre? Han sover med tyk sengerand i sin tremmeseng, så jeg tænker ikke at det er fordi sengen er for stor for ham.
Det skal lige nævnes at han har fået sin første tand i dag og i den forbindelse var han syg med feber en enkelt dag for en lille uge siden. Dette natteroderi har dog stået på i en længere periode.
Om dagen sover han 1-1,5 time til formiddag og 1,5-2,5 time til eftermiddag.
Mange hilsner
Stine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.