Annonce

Annonce

Svar: Spiser ikke meget i løbet af dagen


15. november 2014

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Anne-Mette

Tak for dit brev :)

Når børn bliver 1 år, så vokser de ikke længere så meget og vil ofte spise mindre. Samtidig forsvinder den naturlige lyst til at putte i munden og lysten til at undersøge ting, ved at smage på dem - og i stedet bliver det ofte mere interessant at lege med maden, se hvad der sker, når maden kommes op i glasset eller skubbes ud over bordkanten eller undersøge, hvad der sker, med mor og far, når munden knibes sammen, hovedet drejes og skeen skubbes væk.. At jeres datter ikke spiser særlig meget, hænger altså til dels sammen med hendes alder.

Når det er sagt, så er det dog vigtigt, at I forsøger at tilbyde hende så stor variation som muligt, så hun selvom hun er småtspisende stadig får lidt fra alle fødevaregrupper, når man ser på hendes indtag over flere dage.

Madro er vigtigt. Hvor sidder hun ved bordet? Sidder hun for bordenden, med mor og far på hver side? Hvis det er sådan hos jer, så kan det være en god idé at I flytter hende ned, så hun sidder langs siden af bordet, så I ikke begge sidder og kikker på hende, når hun spiser eller diskuterer hen over bordet, hvad jeres næste træk skal være… Det kan også være en god idé, at I nogle gange lader hende sidde lidt selv, så hun kan koncentrere sig om at spise og om det, der er på tallerkenen, uden at I sidder ved siden af hende. I kan være i nærheden, tømme opvaskemaskinen eller lignende, så hun er under opsyn, men uden at opsynet er direkte.

Faste spisetider er vigtigt. Jo mere fast en dagsplan I kan have, jo bedre er det. Måske spiser de i dagplejen på lidt andre tidspunkter end I gør derhjemme? Faste spisetider påvirker hendes indre ur og hendes fornemmelse for mæthed og sult og det har derfor betydning, at I spiser til fast tid, for at hun er sulten og føler sig parat til ...


Annonce

... at spise, når hun bliver sat til bords.

Indtaget af mælk er vigtigt at være opmærksom på - hvis hun får for meget mælk, så vil det tage pladsen op for den rigtig mad. Det lyder som om at du lige nu ammer hende 2 gange i døgnet og derudover skriver du, at hun hele dagen har drukket fint med letmælk og vand. Vær opmærksom på at hun måske får sit behov for mælk dækket af de to gange amning og ikke skal tilbydes letmælk derudover, - hvis hun får 350 ml mælk i døgnet vil det være rigtig fint - det kan f.eks. være lidt mælk på havregrød om morgenen, en portion tykmælk om eftermiddagen og en amning før hun puttes eller tidlig morgen - så er hun dækket ind.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Tiden - hvor længe måltidet varer, kan spille ind. Hvis I sidder meget længe over maden, så risikerer I at hun taber interessen og mister fokus. Med den alder hun har vil hun kunne spise med fingrene, men det kræver stor koncentration, og hun bliver meget let for træt, før hun egentlig har fået mad nok. Derfor er I nødt til at hjælpe hende. Hun skal hjælpes med at spise med ske, og hun må også gerne få hjælp med en gaffel. Det kan være en fordel, at I har gang i to gafler, så hun får en i hånden med mad på, spiser selv, og herefter bytter I, så I får den tomme og sætter mad på den, bytter igen, så hun spiser selv og I sætter mad på den tomme gaffel, bytter igen osv.

Når I hjælper hende med at spise, er det vigtigt, at I holder gang i spisningen og holder gang i maden, i måltidet - så det ikke går for langsomt, men så I netop spiser. Når hun så bliver forstyrret af andre ting, så anerkend dette - "hov ja, der er far, hej far" - og hjælp hende så videre "skal du have lidt at drikke?", "hmm dejlig mad, mam mam, se her skat" og igen fokus på maden.

Jeg håber, I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce