Annonce

Annonce

Svar: Søvn problemer


15. november 2014

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære søvntrætte mor

Tak for dit brev :)

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.

For det første er der problematikken med flere ugers sygdom. Jeres dreng har naturligt, fordi han har været syg, sovet rigtig dårligt, har måske haft ondt, er vågnet med smerter, har hostet om natten osv. og det sidder naturligt stadig i kroppen på ham. Selvom han nu er rask, så har han vært syg i så mange uger, at kroppen kan huske det og han har en erfaring med sig om at det at sove, er forbundet med ubehag. Og det ændrer sig - her vil tiden hjælpe jer.

For det andet, så spiller hans alder også ind. Han er begyndt at gå og bevæger sig nu mere og mere omkring på egen hånd og oplever derfor verden på en ny og større måde. Samtidig er han jo i dagpleje og oplever at være adskilt fra jer om dagen og han er stadig så lille, at han ikke forstår hvad der sker, hvor I går hen, hvornår I kommer igen osv. børn vil i 13-15 måneders alderen ofte have en periode, hvor de klynger sig til deres forældre, har ekstra brug for nærhed, tæt fysisk kontakt og kan have svært ved at overgive sig til søvnen - lidt ligesom man ofte oplever i 8-10 måneders alderen, hvor han begyndte at kravle. Nu begynder han at gå og så kommer der en urolig periode. Man kan tale om en lagt separations-gentilnærmelses-fase, hvor han på den ene side gerne vil have jeres nærhed, vil op, vil være på favn, mærke jer tæt på og på den anden side også nogle gange skubber jer fra sig, vil selv og ikke har brug for jeres hjælp - og det kan være en rigtig svær balance at finde, hvornår I skal være der og hvornår I skal lade ham prøve selv.

Han vil naturligt ofte have brug for jer, når han skal sove. Han har brug for at I sidder hos ham, taler lidt om dagen og meget gerne læser en godnathistorie. Det er netop en god alder at introducere en godnathistorie i, ligesom en puttebamse, putteklud eller lignende ofte introduceres nu - netop i 12-18 måneders alderen begynder børn at bruge en puttebamse, putteklud osv mere bevidst og som substitut for mor og far på sigt. Så en bamse I ...


Annonce

... allerede har, skal I endelig bibeholde - men godnathistorien kan komme til:)

Det er rigtig fint, at I har kunne give flaske i stuen, gå til værelset og putte ham i seng, hvor han så er faldet i søvn på egen hånd, men det er ikke sikkert, at I vil kunne dette mere. Det er helt naturligt, at han har brug for at I er der, brug for at mærke at I ikke går fra ham, når han skal slippe dagen og alle oplevelserne, og det vil være rigtig fint at bruge 15 minutter hos ham, når han skal sove.

Dertil kommer at det at skulle sove, at skulle gå i seng og skulle overgive sig til søvnen altid forbundet med adskillelse fra forældrene, - og det er naturligt svært for små børn. Derfor er det en god idé at lade putterutinerne foregår i det værelse, hvor I gerne vil have, at jeres dreng skal sove. Hvis I vælger at dele putteritualet op i to, så det starter i stuen og derefter går på værelset, så vil nogle børn opleve det at skulle i seng, som noget der ikke er rart. I forlader jo det trygge og dejlige i stuen og signalerer at nu starter "den forfærdelige separation". Derfor kan det være en god idé at lade ham få sin flaske ved eller i sengen, så der ikke er noget skift her.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Han skal dog stille og roligt helt væk fra sin flaske og derfor kunne det være en rigtig god idé, hvis I om aftenen f.eks. nu forsøger med en rytme, hvor I spiser aftensmad kl 17.30-18, herefter kommer han i bad, så tilbyder I godnatgrød i køkkenet f.eks. kl 19 sammen med en kop mælk, så får han børstet tænder og så puttes han til natten ca 19.30. I skriver at I ofte har puttet ham kl 19, men det er nok for tidligt - prøv at putte ham lidt senere.

Start gerne ritualet med at lade ham sidde på skødet, få læst lidt i en bog, og læg ham så over i sengen, læs videre, kik lidt på billeder, læg bogen væk, syng en sang for ham og lad ham mærke, at I er der og se om han så ikke stille og roligt falder i søvn. I skal lige nu ikke gå fra ham, hvis han viser behov for at I sidder der og igen kan forbinde det at sove med noget trygt og rart, netop fordi I er der.

Jeg håber, dette kan hjælpe jer lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce