Brev:
Overgang fra amning til sutteflaske
Kære Helen
Mange tak for en fantastisk brevkasse, hvor jeg har fået svar på mange af mine spørgsmål. :) Nu har jeg imidlertid fået et behov for mere specifik vejledning i forhold til mit barn og derfor er jeg blevet medlem. :)
Vi har haft en noget turbulent start, fordi min søn meldte sin søn seks uger for tidligt. Han er født d. 9/8 2014 (termin d. 18/9 2014) og er således lidt over tre måneder eller knap 9 uger gammel i korrigeret alder. I starten havde jeg masser mælk, fordi de på afdelingen, hvor han var indlagt de første 23 dage af sit liv, anbefalede en overproduktion, så han havde nemmere ved at spise, end hvis han skulle kæmpe for det - det giver jo god mening. Problemerne opstod imidlertid da vi kom hjem. Dels havde jeg en fornemmelse af, at han ikke suttede specielt effektivt, da mælken blev tilpasset hans behov, og han skulle arbejde mere for den, og dels faldt min mælkeproduktion efter en måneds tid, fordi jeg var godt på vej ind i en efterfødselsreaktion (som jeg heldigvis føler mig ude af nu).
Da han på et tidspunkt på to uger, kun havde taget 100 g på, anbefalede min sp, som jeg har haft et godt forhold til, at jeg skulle supplere dagsmåltiderne med en sutteflaske, hvilket jeg selvfølgelig gjorde, da sådan noget med et par ammedage i sengen ikke er realistisk med min søn (han er alt for urolig). Jeg var også helt indforstået med, at han måske ville afvise brystet, ...
... fordi sutteflasken er nemmere at spise af, og det er så det, der er sket. Langsomt afviser han mere og mere, og så er min mælkeproduktion selvfølgelig faldet i takt med dette.
Efter jeg ikke havde mere af mit eget mælk i fryseren, begyndte jeg at supplere med allergiforebyggende MME. Jeg havde fået anbefalet althera, da de andre slags skulle smage dårligt. Desværre havde apoteket ikke mere althera, og jeg købte nutramigen i stedet for. Han ville selvfølgelig ikke spise det, så jeg puttede 1 tsk sukker i pr. 100 ml vand. Jeg har det rigtig skidt med at give mit barn så meget sukker, så jeg har forsøgt at trappe langsomt ned, men når vi når til halvdelen, er det som om, han mister evnen til at spise af sutteflasken, selvom han har kunnet det før og stadig virker sulten. Dertil kommer, at dette også er begyndt at ske, selvom der er mere sukker i, og selvom han ikke har fået ved brystet først.
Jeg tror, jeg får nok mad i ham, fordi han virker til at trives (under præmatur-omstændighederne) og tager på, men hvert eneste måltid er en kamp, fordi han græder, vrider sig og får slugt en masse luft. Det er virkelig en ubehagelig fornemmelse, når han hverken kan ernære sig ved brystet eller ved hjælp af flaske.
Hvad kan jeg gøre for at komme af med sukkeret? Og endnu vigtigere: Hvad kan jeg gøre for at sikre, at han får noget at spise, og at måltiderne bliver noget hyggeligere?
Med venlig hilsen
C
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.