Svar: Mad og ondt i maven 4 1/2 måned
Hej med dig
Tak for dit brev:)
Tommelfingerreglen om at barnet skal indtage 1/6 af sin vægt i døgnet gælder kun indtil barnet er 4 måneder. Det kan derfor være helt okay, at din dreng indtager mellem 750-1000 ml mælk i døgnet - så længe han tager på og dermed optager næringen af mælken og udvikler sig som han skal, så er det rigtig fint - og det er måske derfor du ikke rigtigt synes at læge og sundhedsplejerske er helt så bekymret som du selv er…:)
Derudover er det rigtig fint, at du er begyndt med lidt skemad, - det er også med til at sikre din dreng lidt ekstra næringsstoffer og det skal komme ud over hans vanlige indtag af mælk.
For at finde ud af, om han har mælkeallergi, så er det nødvendigt at "provokere" ham med mælk. Dette gøres altid i samarbejde med læge eller børneafdeling. Det handler om at han i en periode skal tilbydes specielerstatning (altså en diæt uden mælk) og derefter så tilbydes han så almindelig erstatning - hvis han har mælkeallergi, så vil hans symptomer forsvinde under diæten og komme tilbage, når han provokeres. Jeg synes det vil være relevant at I taler med jeres læge om den forskel I oplever alt efter om I giver ham Allomin/NAN eller ...
... Nutramigen.
Når man har mælkeallergi, så tåler man ikke proteinerne i mælken. Man kan også have laktoseintolerance, hvor man ikke kan nedbryde laktose i tarmen. Symptomerne på dette vil være diarré, mavesmerter, oppustethed - og symptomerne minder derfor meget om mælkeallergi og det kan være svært at finde ud af, hvad der er hvad, hos så lille et barn - igen skal I drøfte det med jeres læge.
Man kan købe f.eks. NAN H.A. som er en erstatning hvor proteinerne er delvist hydrolycerede. Der er altså en delvis effekt i forhold til allergi og I kan forsøge om dette vil hjælpe jer - det kunne være et muligt alternativ til de erstatninger, som I forsøger jer med lige nu og den er billigere end specielerstatningerne. Hvis problemet er laktose, så er Nutramigen så vidt jeg ved uden laktose - og det kan være forklaringen på, at han bedre tåler denne…
Jeg synes, at det er helt relevant, at du drøfter med jeres læge, hvorvidt jeres dreng kan have laktoseintolerance eller mælkeallergi og hvordan du så skal forholde dig. Der er jo tydelig forskel på, om han får Nutramigen eller Allomin/NAN pro og det må der være en forklaring på…
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

