Annonce

Annonce

Svar: Bedsteforældre - hvor ofte besøg?


19. november 2014

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære Marie

Tak for dit brev og fine tanker:)

Det er rigtig dejligt, at I gerne vil prioritere at jeres datter og bedsteforældre får et tæt og nært forhold. Det er også rigtig dejligt, at du kan mærke, at bedsteforældrene er interesserede og gerne vil prioritere at se jer og være sammen med jer - det giver rigtig god grobund for at der bygge bro mellem generationer og det er guld værd.

Når det er sagt, så er det dog også meget vigtigt, at I som lille ny familie får mulighed for at finde jer selv. Du og din mand er ikke længere blot kærester, men nu også forældre, og I skal have ro til at finde ud af at være jer tre - og det er helt naturligt, at du ikke har hverken lyst eller overskud til at have gæster eller skulle i byen flere gange om ugen eller hver weekend - og det er helt okay at melde fra.

Det er rigtig vigtigt, at du lytter til dig selv og hvad du har lyst til og behov for - og du skal ikke føle at du skylder familien at være sammen med dem. Jeres lille pige skal nok lære sine bedsteforældre at kende hen af vejen - også selvom du nogle gange siger fra nu. Og faktisk er det netop rigtig vigtigt, at hun her i starten har jer, sin mor og far omkring sig så meget som muligt - hun har ikke behov for andet.

Man kan desværre ikke sætte nogen faste retningslinjer op for, hvor ...


Annonce

... meget man skal se hinanden, for at forholdet mellem bedsteforældre og barnebarn bliver tæt. Men jo mere man er sammen, jo mere man gør ting sammen og lærer hinanden at kende, jo tættere vil forholdet naturligt blive.

Det bliver dog naturligt lettere for bedsteforældre at komme på banen, når jeres datter bliver ældre. Nogle gange kan de måske hente hende fra institutionen og tage hende med hjem at hygge, I kan tage på ture sammen, spise sammen osv. hvor hun naturligt deltager, sidder med ved bordet og oplever at I hygger jer sammen. Ligesom hun om mange år, når hun selv giver udtryk for at hun har lyst, kan komme på ferie hos sine bedsteforældre osv. Og faktisk handler det at knytte bånd ikke kun om at være sammen tit, men også om at man er sammen på en god måde - at man er nærværende, ser hinanden, gør ting sammen - deler oplevelser. Og I mange familier skabes båndet mellem børn og bedsteforældre, når man er sammen over længere tid. Når man f.eks. er sammen i juledagene eller måske tager i sommerhus sammen i en ferie. Man behøver altså ikke nødvendigvis at ses hver uge, for at skabe bånd, men kan sagtens skabe følelsen af nærhed ved at prioritere hinanden, når der er mulighed for det.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Og rigtig god lørdag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce