Svar: Film for skræmmende?
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Medierådet i Danmark vurderer film til børn og unge og sætter nogle officielle grænser for, hvad børn og unge bør se. Der findes forskellige klassificeringer:
Tilladt for alle.
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.
Tilladt for børn over 11 år.
Tilladt for børn over 15 år.
Filmen "Min nabo Totoro" har, så vidt jeg har kunne finde ud af, klassificeringen "Tilladt for alle" og kan derfor umiddelbart godt ses af en pige på 3 år. Du skriver, at der i filmen ikke er skygger eller uhyggelig musik, og det tænker jeg er vigtigt. Det har meget at sige, hvordan stemningen er. Det er hos jer også sådan, at hun ser filmen sammen med sin far og nogle gange dig - og I taler om det, ser på hende og vurderer hvordan hun reagerer, I er opmærksomme på hende, og det er rigtig fint.
Hun vil naturligvis godt kunne blive påvirket af de følelser som filmen vækker i hende - herunder at moren i filmen er syg og dør. Og de kan sætte gang i en masse tanker og netop fordi hun er god til at bruge sit sprog, så kommer der nu naturligt nogle spørgsmål. Og det er vigtigt, at du forsøger at tale med hende om disse på så naturlig en måde som muligt. Samtidig med, at hun ikke må begynde at blive bange for, at det er sker i filmen vil overgå hende.
Medierådet skriver blandt andet på deres hjemmeside:
"Jo mindre børn er, desto sværere har det ved at overskue hele filmen, og de oplever enkeltscener som små historier. Derfor kan film med mange dramatiske scener, cliffhangers eller skift i intensitet være skræmmende for de små. Til gengæld kan andres reaktioner, så som morskab, latter osv. betyde, at ...
... sådanne scener ikke virker så voldsomme på de yngste, fordi de også orienterer sig i forhold til andre personer, når de ser film. Drama, som udelukkende foregår i dialogen, går hen over hovedet på dem.
I takt med stigende erfaring med verden og sproglig udvikling danner det typiske barn flere grundlæggende begreber. F.eks. bliver begrebet ”mor” sammensat af erfaringer først med barnets egen mor og siden med andre mødre, som barnet møder i daginstitutioner osv. For de mindste børn, opleves en mor på film som repræsentant for barnets egen mor, og hvis en mor dør på film, kan det opleves som et følelsesmæssigt og fysisk/kropsligt tab. Ligeledes vil børn identificere sig så stærkt med andre børn på film, at deres vanskeligheder opleves som noget, der sker for dem selv". (Citat medierådet.dk)
Jeg tænker, at da jeres datter for ca ½ år siden så filmen, forstod hun nok ikke dybden af filmen på samme måde, som hun gør nu - og at hun med den alder hun har nu, naturligt begyner at forbinde tabet af mor i filmen med tabet af mor i virkeligheden - og det er derfor hun har søgt bekræftelse af, at du stadig henter hende i børnehaven. Vurderingen af hvorvidt hun stadig skal se filmen må afhænge af, hvorvidt hun i hverdagen er påvirket af tankerne om, at I kan blive syg eller dø fra hende. Hvis det fylder meget, gør hende ked af det og unødigt bekymret, så synes jeg, at I skal holde en pause fra filmen, og så kan I se den, når hun bliver ældre. Hvis hun ikke bekymrer sig, men bliver helt rolig ved dine svar og generelt virker upåvirket af det, så kan hun godt se filmen sammen med jer.
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

